ARC søger to energiske og initiativrige kontorelever med speciale i offentlig administration
ARC tilbyder en alsidig og spændende uddannelse med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil i løbet af din uddannelse komme rundt til flere forskellige afdelinger, hvor du vil få et grundigt indblik i de administrative og forvaltningsmæssige funktioner og processer.
Du vil bl.a. få kendskab til generel administration, driftsopgaver, journalisering, telefonbetjening og understøttende IT-værktøjer som Microsoft Office, SharePoint, Dynamics m.fl. Du vil efter endt uddannelse kunne varetage en lang række administrative funktioner inden for offentlig administration.
Du vil gennem dit forløb, have en fast elevansvarlig tilknyttet, men rundt i de konkrete afdelinger, vil du også få en eller flere vejledere tilknyttet. Herudover vil du blive oplært af kompetente og engagerede kolleger, som er klar til at hjælpe og spare med dig om konkrete opgaver.
Du vil få en personlig uddannelsesplan, som sikrer, at der er fokus på dine lærings- og praktikmål gennem hele din uddannelse.
Vi forventer:
- at du er udadvendt og opsøgende, og kan samarbejde med andre
- at du sætter pris på god orden og systematik
- at du kan formulere dig både mundtligt og skriftligt på dansk.
Du har gennemført en af følgende:
- GF2/studieåret på EUX-business
- HHX
- STX, HTX eller HF suppleret med et 5-ugers EUS-kursus med adgang til kontoruddannelse med specialer.
Er du 25 eller derover, bedes du have fået foretaget en realkompetencevurdering (RKV) og medsende denne.
Løn
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 46 og 47, og ønsker at du starter 1. december 2024, eller snarest derefter.
Har du spørgsmål til elevstillingen er du velkommen til at kontakte Leder for Affaldsindsamlingssekretariatet Eylem Cagrisan Ünüvar på tlf. 2033 8483 eller HR-koordinator Lisbeth Neidhardt på tlf. 2153 5576.