[ref. p0565302] Vidensansvarlig KOL sygeplejerske til Ældre- og Handicapforvaltningen

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Vi søger en vidensansvarlig KOL sygeplejerske i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense kommune, som har fokus på faglighed, vidensdeling og godt samarbejde.

Om jobbet

Vi søger en vidensansvarlig KOL sygeplejerske på 37 timer, da vi grundet succesfuld implementering af TeleKOL har fået mulighed for at udvide vores team af vidensansvarlige KOL sygeplejersker til tre.

De vidensansvarlige KOL sygeplejersker er organiseret som en selvstændig gruppe og deler sygeplejefaglig ledelse med de øvrige vidensområder indenfor Kontinens, Stomi, Sår, Hjertekar, Diabetes, Hygiejne, Udviklingsterapeut og Sygeplejedepoterne.

’Vidensområderne og Sygeplejedepotet’ har fokus på det gode arbejdsfællesskab og videreudvikling af en kultur båret af professionalisme, faglighed, tillid og samarbejde. Vi har et velfungerende arbejdsmiljø og vi forventer at du kan bidrage med engagement, arbejdsglæde og en positiv tilgang til arbejdet.

Opgaven som vidensansvarlig KOL sygeplejerske består i at vejlede, rådgive og fagligt sparre med det sundhedsprofessionelle personale i kommunen, så de på et kvalificeret niveau kan udføre indsatser med fokus på forebyggelse og rehabilitering.

De vidensansvarlige KOL sygeplejersker har et særligt fokus på at undervise, formidle, vejlede i nyeste viden både bedside og for større grupper, således at nyeste evidente viden på KOL området danner grundlag for indsatserne i praksis.

De vidensansvarlige KOL sygeplejersker har pilotafprøvet og implementeret TeleKOL, som er et nationalt tilbud til alle borgere med svær KOL for at fremme deres sygdomsmestring og tryghed i hverdagen. Opgaven som TeleKOL sygeplejerske består i at monitorere indsendte målinger og besvarelser på sygdomsspecifikke spørgsmål samt borgerkontakt, fysisk, telefonisk og virtuelt.

Der er som udgangspunkt afsat 2 dage ugentligt til monitorering.

Om dig
  • Du besidder viden og erfaring inden for Kronisk Obstruktiv lungesygdom og behandlingen heraf
  • Du er fagligt velfunderet og god til at formidle din viden
  • Du er en god relationsskaber og møder andre mennesker med tillid og et åbent sind
  • Du har modet til at gå forrest med din viden og bringe dig selv i spil for at lykkes med en opgave
  • Du er pragmatisk, god til at se muligheder og kan tænke ud af boksen
  • Du er personligt godt funderet i din sygeplejefaglighed og har stor interesse i at drage omsorg og se det hele menneske
Vi kan tilbyde dig
  • Et fantastisk spændende job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Individuelt tilsættelagt introduktionsprogram, i samarbejde med dig
  • Mulighed for samarbejde med forskellige instanser både tværfagligt og tværsektorielt
  • En arbejdsplads i stor udvikling, hvor der er fokus på monofagligheden, som en væsentlig del af tværfagligheden

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigende organisation. De vidensansvarlige sygeplejersker er indplaceret på løntrin 8 som selvtilrettelæggende. Arbejdstiden er mandag-fredag i dagtimerne.

Tiltrædelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.

Vidensområderne har adresse på Risingsvej 90, 5240 Odense NØ.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledere af vidensområderne: Louise Damgaard på 29 44 70 92 eller Christina Bruun på 21 33 34 68.

Det praktiske

Ansøgningsfristen er mandag den 21. april 2025. Samtaler forventes afholdt fredag den 25. april 2025.

apartmentS/I Ida MariehjemmetplaceOdense
medarbejdere. Du vil skulle arbejde man/man i lige uger. Det er vigtigt du har uddannelse som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske og at du kan tale og skrive dansk....
apartmentOdense KommuneplaceOdense
Vil du være med til at have ansvaret for at koordinere, planlægge og vurdere for Stadiongruppens Aftensygepleje? Er du uddannet sygeplejerske og kan lide at arbejde om aftenen, så er det lige nu DIG vi søger til denne spændende stilling. Du får...
apartmentOdense Universitets HospitalplaceOdense
Samarbejde og sparring på NIA NIA er et intensiv afsnit i Afdeling V med speciale i neurokirurgi. I dit 12 ugers introduktionsforløb, er du er uden for normering og hele tiden sammen med to vejledere, der er erfarne sygeplejersker. Vejlederne...