Instruktorer til kommunikation og it - Københavns Universitet

apartmentKU - HUM - Fakultetet placeKøbenhavn calendar_month 

Kommunikation i kontekst

Institut for Kommunikation (KOMM) søger instruktorer til kurset Kommunikation i kontekst i forårssemesteret 2025. Kurset er placeret på 4. semester på bacheloruddannelsen i Kommunikation og IT.

Om stillingen

Instruktorernes opgaver omfatter deltagelse og vejledning i forbindelse med øvelsestimer, gennemsyn af øvelsesopgaver samt deltagelse i ugentlige planlægningsmøder med den/de fagansvarlige underviser. Den nærmere sammensætning af opgaver aftales mellem instruktor og den fagansvarlige underviser.

Undervisningssproget er både engelsk og dansk.

Et instruktorat er på 84 timer.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til reglerne i overenskomsten mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund/Foreningen af Danske Lægestuderende for studenterundervisere ved universiteterne med tilhørende protokollat.

Timelønnen er kr. 248,01 (1. april 2024-niveau). I forbindelse med øvelsestimer og gennemsyn af opgaver gives der løn for forberedelse.

En forudsætning for ansættelse er, at du er indskrevet ved en videregående uddannelsesinstitution.

Ansættelsesperiode 1. februar 2025 til og med 30. juni 2025.

Kvalifikationer

Stillingen foretrækkes besat med studerende der inden for de seneste år har bestået kurset Kommunikation i kontekst på bacheloruddannelsen i Kommunikation og IT foretrækkes, men ansøgere fra andre uddannelser, som har erhvervet sig tilsvarende metodiske kvalifikationer, kan også komme i betragtning.

Stillingerne kan søges af studerende, som er indskrevet ved en relevant videregående uddannelse i undervisningsperioden, og som har gennemført 2 relevante årsværk.

Ansættelsesprocedure

Efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med rådgivning fra ansættelses-udvalget, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse. Herefter nedsætter institutlederen fagkyndigt bedømmelsesudvalg med henblik på at bedømme de udvalgte ansøgere i forhold til den konkrete stilling.

De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, som angår ansøgeren selv.

Yderligere oplysninger

For nærmere informationer ret henvendelse til Uddannelsesleder for Kommunikation og IT, Camilla Moring, camilla.moring@hum.ku.dk eller telefon: 35 32 82 76

Ansøgning

Send en kortfattet ansøgning samt vedlæg:

  • Ansøgningsbrev (max. 1 side)
  • CV (angiv e-mail og telefonnummer)
  • Dokumentation for uddannelse (karakterudskrift samt indskrivningsbevis)

Ansøgningsfristen

Den 4. november 2024 kl. 23.59

Ansættelsessamtaler: Ansøgere kan forvente at blive kontaktet via e-mail i forbindelse med ansættelsessamtalen.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

apartmentKapacitetsansvarlig Koncern IT (KAKI)placeHvidovre, 8 km fra København
Er du IT nørd, en garvet gamer, der vil lære teknikken bag, eller blot IT interesseret? Og kan du se fordele ved en IT-supporteruddannelse, hvor du:  •  Får en målrettet og professionel 2-årig uddannelse inden for IT-support  •  Kommer til at støtte...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
københavnernes digitale hverdag. Om os Vi arbejder med cyber- og informationssikkerheden på en af landets største arbejdspladser. Vores it-installation er stor og kompleks, og vi har mere end 37.000 kollegaer i hele organisationen, som dagligt anvender IT i mere...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: It og kommunikation Ansøgningsfrist:  10.  11.2024 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Bliv en del af serviceområde Sikkerhed og vær med til at sætte niveauet for god informations- og cybersikkerhed i Danmark...