Pædagogisk leder til Bredballe Privatskole pr. 1/8 2025
Vil du være med til at styrke og videreudvikle Bredballe Privatskole, så vi sammen skaber stærkere børnefællesskaber og de bedste forudsætninger for læring, trivsel og udvikling for alle elever?
Som pædagogisk leder vil du indgå i et ledelsesteam sammen med skolelederen. Du skal som en del af ledelsesteamet være med til at varetage den daglige drift samtansvar for fagsamarbejde, faglighed, elev- og forældrekontakt - alt sammen i tæt samarbejde med skolelederen.
I stillingen vil der også være undervisning i form af et dansk hold samt støttetimer. I alt omkring 10 lektioner om ugen.
Vi søger en pædagogisk leder, der:
- Har en relevant uddannelse indenfor undervisning og måske også ledelse.
- Kan være ideskabende omkring den pædagogiske og didaktiske linje i henhold til såvel skolens som det fælles skolevæsens værdier, visioner og mål.
- Har et solidt pædagogisk og fagligt fundament med en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til arbejdet med børn og familier.
- Har gode kommunikative kompetencer og kan arbejde struktureret og bevare overblikket også i pressede situationer.
- Har erfaring med ledelse af møder og udviklingsprojekter samt pædagogisk sparring af forskellige faggrupper individuelt og i teams.
- Har øje for og bidrager ift. de opgaver der også hører til den almindelige daglige drift af en skole. Kan varetage koordinerende og administrative opgaver.
Vi er…
En skole i konstant udvikling, og er nu i gang med vores 10. år. Vi har passeret 180 elever og 26 dedikerede ansatte indenfor undervisning, SFO-personale, køkkenpersonale samt administrationen. Skolen har gennemgået flere udvidelser - senest har vi tilføjet nye faciliteter til de ældre klassetrin.
På Bredballe Privatskole prioriteres den gode atmosfære højt, her kender alle hinanden godt nok til altid at kunne række hånden ud, når der er brug for det - sammen løfter vi i flok! Med små klassekvotienter sikrer vi nærvær ved hver elevs læringsproces såvel som personlig udvikling.En engageret gruppe af støttende forældre bidrager ydermere positivt til vores miljø.
Er du blevet nysgerrig på os som skole, er du velkommen til at lave en aftale om en rundvisning og en uformel snak med bestyrelsesformand Bjarne Svendsen på tlf. 24684816 eller skoleleder Sanne Østergaard på tlf. 22110454.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest d.1/5 kl. 12.00. Ansøgning skal sendes til skoleleder Sanne Østergaard på soe@bbps.dk.
Det forventes, at der holdes 1. og evt. 2. samtalerunde den 6/5 og den 8/5 fra kl. 14 og frem.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest ved ansættelse.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation samt relevant løninterval.
Yderligere information findes på www.bredballeprivatskole.dk