København - Tre pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter til Børnenes Poppelhus på Amager (faste stillinger og barselsvikariat)

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 02.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Da to er gået på pension og en skal på barsel, søger vi tre nye kolleger til vores børnehave. Alle stillinger er på fuld tid.

Vores ønsker til dig

Det vigtigste er, at du ønsker at arbejde med børnehavebørn og har lyst til at gør en forskel for børnene. Du ønsker at være med til at skabe de bedste forudsætninger for et godt børneliv, hvor børnene oplever dig som omsorgsgiver og tryghedsskaber og forstår, hvor altafgørende dette er for at skabe et godt pædagogisk miljø, hvor børnene trives og udvikles.

Vi leder efter dig, som har gode relationskompetencer, da det er gennem de gode barn/voksenrelationer, at du bedst kan arbejde udviklende med børnene. Du formår at møde barnet netop der, hvor det er i dets udvikling, og planlægger herudfra relevante pædagogiske aktiviteter, der omfavner både fællesskabets og det enkelte barns behov.

For at lykkes her i Poppelhuset, skal du være nysgerrig og have en undersøgende tilgang til vores praksis. Du skal have lyst til at bringe nye initiativer på banen, bidrage til udviklingen af vores fælles faglighed og hjælpe med at implementere nye pædagogiske tiltag, så vi hele tiden gør arbejdet endnu bedre.

Det kommende år har vi fokus på læringsmiljøet på stuerne, hvor vi sammen kigger på, hvordan indretningen kan understøtte børnenes legekompetencer og at indgå i børnefællesskabet. Hvis det kunne være spændende at være med til, er vi det rette hus for dig.

Vi kan tilbyde spændende opgaver, udvikling og ansvar

Stillingerne i børnehaven giver muligheder for at udvikle dig i samspil med dine kolleger. For at skabe et trygt arbejdsfællesskab med fokus på udvikling arbejder vi med feedback. Vi taler med hinanden og det, som måtte opstå. Der er gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdet, så du kan se dig selv som en aktiv del af Poppelhuset.

Du garanteres en arbejdsplads, der har gensidige forventninger til hinandens engagement, bidrag og deltagelse i den faglige udvikling – og vi forventer, at du har lyst til at udvikle på vores skønne lille hus sammen med os.

Som ansat i børnehaven skal du indgå i et team med de to andre stuer, men du skal også se dig selv som ansat i hele Poppelhuset, hvorfor du også vil være en del af husets større fællesskab. Det betyder, at du vil opleve at skulle arbejde på tværs af børnehavegrupperne og til tider også med vuggestuen.

Eksempelvis ved overgangen fra vuggestue til børnehave, hvor samarbejdet med vuggestuen er særligt vigtigt for, at barnet oplever en god overgang med kontinuitet, tryghed og ikke mindst glæde ved at skulle starte i børnehave.

Dette ser vi som en fordel ved at være ét hus, da samarbejde på tværs af stuer og afdelinger bidrager til at stærkt sammenhold både mellem børn og voksne.

Om Børnenes Poppelhus – en institution med masser af muligheder

Vi er en integreret institution med 111 børn i alderen 0-6 år, som fordeler sig på tre børnehavegrupper og fire vuggestuegrupper. Vi bor i to charmerende huse med hver vores nyrenoverede legepladser, vi er stolte af. Vi bor i dejlige omgivelser tæt ved Amager Strand og har gode muligheder for at planlægge ture, hvor vi altid har formål for øjet.

Hos os bliver du en del af et tæt og godt arbejdsfællesskab, der forstår vigtigheden af at indgå gode aftaler for samarbejdet – både i det helt lavpraktiske og når større ændringer sker i huset. Således evner vi at skabe gode forudsætninger for en høj trivsel, der er altafgørende for den gode dagligdag og arbejdsglæden.

Særegent for Børnenes Poppelhus er, at vi er en stabil personalegruppe, der kan lide faglige debatter og udvikle vores praksis. Vi arbejder hele tiden med at tale med og ikke om hinanden via feedback og psykologisk tryghed. Når du starter er vi 13 pædagoger, to pædagogiske assistenter, en pædagogmedhjælper under merituddannelse, tre medhjælpere, en lærer, en kok og en køkkenassistent.

I Poppelhuset er alles stemmer vigtige, og du får god mulighed for at sætte dit præg på huset, dagligdagen og dine egne arbejdsopgaver – for det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde.

Ansættelsesvilkår

Ansættelserne er på 37 timer om ugen. Vi håber, du kan starte den 17. marts 2025 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere om stillingerne?

Hvis du har spørgsmål til stillingerne eller vil vide mere om Børnenes Poppelhus, er du mere end velkommen til at komme forbi til en rundvisning. Ring til pædagogisk leder Lisa Oldhøj på 29 37 06 63. Du kan også læse meget mere om Børnenes Poppelhus på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest fredag den 28. februar 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 8 og 9.

apartmentGlostrup KommuneplaceGlostrup, 12 km fra København
Regnbuen søger en engageret pædagog eller pædagogisk assistent til børnehave Vil du være en del af et fagligt stærkt team, der sætter børns trivsel og udvikling i fokus? Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent til en fast stilling på 37...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
arbejde med ugeplaner og årshjul. Du ser processen før produktet, og du kan inddrage dagens rutiner med børnene i dit pædagogiske udviklingsarbejde. Vi forventer, at du har lyst til at videreuddanne dig til pædagog. Hvad kan få dig til at skifte...
apartmentGlostrup KommuneplaceGlostrup, 12 km fra København
Kære pædagog eller pædagogisk assistent Vi søger en ny kollega til vores skønne dagtilbud Anemonen på 37 timer pr. 1. april 2025 Anemonen er et lille hus med tre stuer, som står over for en forandringsproces pr. 1. januar 2026. Anemonen har i dag...