Tekniker til alsidigt job – har du styr på både tandhjul, lejer, VVS og styringer?
At være tekniker i Tivoli Friheden ligner ikke et almindeligt job. Men det er helt sikkert jobbet for dig, som:
- kan lide afvekslende opgaver – fra små reparationer på en forlystelse en travl sommerdag til at klargøre en helt ny over vinteren
- kan se fordelene i at have flere fridage i træk men til gengæld arbejde på skæve tidspunkter i åbningsperioden
- gerne vil have ansvar og sætter pris på, at der er plads til at komme med de gode idéer.
Velkommen til teknisk afdeling i Tivoli Friheden
Din nye arbejdsplads bliver i teknisk afdeling, der i dag tæller 7 kolleger. Teamet er sammensat af forskellige faggrupper. Derudover har vi også gartnere og lærlinge.
Det er kort sagt vores opgave at sikre, at alle de mange og forskelligartede tekniske installationer altid fungerer effektivt og med maksimal sikkerhed for vores gæster.
Sådan er dine arbejdstider
I åbningssæsonen indgår du i vagtordningen alle ugens dage fra tidlig morgen til sen aften med vagt hver 2./3. weekend. I højsæsonen skal du forvente at arbejde lidt mere, men du kan afspadsere på andre tidspunkter.
Uden for åbningstiderne er dine arbejdstider i tidsrummet fra 7.30-15.30.
Arbejd med alle slags tekniske installationer
Din hverdag kommer til at se vidt forskellig ud. I sæsonen får du 400 kolleger i parken og har din dagligdag blandt vores gæster. Uden for sæsonen er vi i alt 40 fastansatte, og her er der tid til at arbejde på projekter og lave vedligeholdelse.
I sæsonen går en typisk dag med at:
- lave de daglige eftersyn og vedligeholdelse af forlystelser og aktiviteter inden parken åbner, så sikkerheden er i top
- lave fejlfinding, reparation og vedligeholdelse af alt materiel og alle installationer i parken
- deltage i ad hoc-opgaver i forbindelse med drift af parken med opgaver på forlystelser, bygninger og udstyr
Uden for sæsonen er du med til at:
- lave vedligeholdelse på installationer og forlystelser
- arbejde på optimerings- og ombygningsprojekter
- bygge parken op til Blomsterfestival, Halloween, Jul i Friheden og evt. andre arrangementer
- implementere nye forlystelser, aktiviteter og bygninger
I sæsonen er I typisk 2 vagthavende på arbejde ad gangen. Men indtil du er klar til selv at indgå i vagtplanen, kommer du igennem en grundig sidemandsoplæring, hvor du både er med til servicegennemgang af alle forlystelserne og bliver oplært i de faste driftsopgaver i åbningsperioden.
Du er faglært inden for jern og metal eller el-området- Du er fx elektriker, mekaniker, VVS’er eller lignende, og du har en bred teknisk grundviden
- Du kan lide at arbejde med alle slags tekniske installationer
- Du er kvalitetsbevidst lidt udover det sædvanlige, da sikkerhed altid har førsteprioritet – også hvis det betyder, at en forlystelse ikke kan åbne.
Vil du være med til at skabe gode oplevelser for vores gæster?
Så send din ansøgning allerede i dag. Vi kalder løbende til samtale.
Send din ansøgning via QuickApply-ansøgningsknappen ”Ansøg”.
Har du spørgsmål til jobbet, så kan du kontakte vores Tekniske Chef, Kasper Norup Sørensen, på kasper@friheden.dk. eller +45 2168 7695.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tivoli Friheden er grundlagt i 1904 - centralt placeret tæt på hjertet af Aarhus – og er med omkring 600.000 årligt besøgende, en af regionens mest besøgte attraktioner. Parkens mission er at skabe en unik ramme for socialt samvær og gode oplevelser, og vi stræber efter at levere unikke oplevelser publikum ikke vil gå glip af og traditioner de vender tilbage til år efter år.Tivoli Friheden A/S er en velkonsolideret privatejet virksomhed med ca. 40 personer ansat på fuld tid samt godt 400 sæsonmedarbejdere. Parken er i en god udvikling og tilbyder foruden den velkendte Tivoli-oplevelse, en bred vifte af oplevelser som eksempelvis Fed Fredag®, Halloween, `Jul i Friheden` foruden en lang række af kulturarrangementer - møder og konferencer m.m.- på Hermans og Restauranterne.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.