Det Juridiske Fakultet og Det Humanistiske Fakultet søger en udviklingsorienteret konsulent med flair for relationer til etab...

apartmentKU - JUR - Fakultetet, Co Søndre Campus placeKøbenhavn calendar_month 

Er du udviklingsorienteret, er interesseret i samspillet mellem systemunderstøttelse og arbejdsprocesser og kan skabe ejerskab til nye måder at løse opgaverne på? Vi søger en selvstændig og engageret konsulent til at bidrage til udviklingen af fælles praksis i den administrative understøttelse af uddannelsesledelsernes styring af underviserallokering og forbrug på uddannelserne.

I 2025 implementerer Københavns Universitet en gennemgribende omorganisering af universitetets administration. Det forventes, at stillingen i den forbindelse omplaceres til Administrationscenter Søndre Campus, der skal supportere fire fakulteter: Det Juridiske Fakultet, Det Humanistiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Det Teologiske Fakultet.

Stillingen

Stillingen samfinansieres indtil 1. marts 2025 af Det Humanistiske Fakultet (HUM) og Det Juridiske Fakultet (JUR), og i det daglige refererer du til Tina Futtrup Borg, teamleder af Team Uddannelseskvalitet i Uddannelsesservice, Det Juridiske Fakultet.

Du vil typisk dele din arbejdstid mellem de to fakulteter, der fysisk ligger på Søndre Campus. Du skal derfor trives med - og finde energi i - at etablere og udvikle dine relationer til et større antal kolleger og samarbejdspartnere.

Hvad kommer du især til at arbejde med?

Følgende opgaver ligger i stillingen:

  • En rolle som operationel systemejer med reference til fakultetsdirektør Kristian Boye Petersen (HUM), der er system ejer med ansvar for informationssikkerhed, leverandøraftale, fortrolighedsaftale, vejledninger og instrukser samt driver på aktiviteter og finansiering af drift, vedligehold og udvikling. Den operationelle systemejer er udførende på systemejers ansvarsområder.
  • En rolle som projektleder for:
  1. Færdigudvikling af en database til ressourcestyring på HUMs uddannelser samt implementering heraf på 6 institutter.
  2. Udvikling af fælles praksis på Søndre Campus i den administrative understøttelse af uddannelsesledelsernes styring af underviserallokering og forbrug på uddannelserne, som kan optimere fakulteternes anvendelse af interne og eksterne undervisere.
  3. Udvikling af fælles praksis på Søndre Campus for levering af ledelsesinformation, der anvendes til opfølgning på det videnskabelige personales undervisningsforpligtelse.
  4. Udvikling af fælles praksis på Søndre Campus for samarbejde om kursus- og uddannelsesbudgetter samt estimering af omkostninger forbundet med nye uddannelser.
  • Sekretariatsbetjening af styregruppen for databaseløsningen bestående af fakultetsdirektørerne for HUM og JUR samt systemteamleder i KU-IT; herunder tilpasning af governance ift. den administrative reform.
  • Produktion og analyse af ledelsesinformation om timeforbrug på uddannelserne til HUM og JUR, herunder afdækning af hvilken ledelsesinformation, der ønskes i et fast årshjul.
  • Etablering og ledelse af erfa-netværk for timeregistranter; herunder drøftelse og kravspecificering af ønsker til udvikling af databasen samt fælles praksis for timeregistrering.
  • Projektdeltager / repræsentant for forretningen ifm. udviklingen af en ny brugergrænseflade til databaseløsningen. Arbejdet håbes igangsat i 2025.

Du skal forvente, at stillingsindholdet ændrer sig i takt med etableringen af ny fælles praksis, og at du som medarbejder vil få medindflydelse herpå.

Vores forventninger til dig
  • Projektledererfaring. Du skal selvstændigt kunne drive færdiggørelsen af HUMs databaseløsning og implementeringen heraf samt indgå i udviklingen af en ny brugergrænseflade. KU arbejder indenfor rammerne af en projektmodel, der bygger på PRINCE2.
  • Erfaring med implementering af IT-systemer. Du skal kunne forklare registranter og lokal ledelse, hvorfor de skal bruge databasen (the big WHY) samt facilitere, at de kommer i gang og sikre at der etableres fælles praksis for registrering og produktion af ledelsesinformation.
  • Formulering af kravsspecifikation. Du skal have lyst til at afdække de behov og krav en ny brugergrænseflade skal dække, dvs. at du skal kunne omsætte feedback fra registranter og ledelse til en kravsspecifikation i samarbejde med KUs IT-afdeling.
  • Forandringsparat, nysgerrig og initiativrig. Du trives med forandringer, er god til at stille spørgsmål både til opgaver og til mennesker, og du er ikke bange for at tage initiativ til dialog eller ændringer.
  • Stærke samarbejdsevner. Du er god til at inddrage og samarbejde med meget forskellige interessenter såsom ledelse, videnskabelige kolleger og administrative kolleger med forskellige fagligheder såsom administratorer, IT-medarbejder, kommunikationsmedarbejdere, HR-medarbejdere m.v. Det er vigtigt, at du er lyttende og interesserer dig for interessenternes rammer og behov for at kunne afdække og bidrage til løsninger, der medierer jura, teknik, processer og interesser, når de evt. konflikter.
  • Blik for ledelsesrådgivning. Du skal løbende producere, analysere og vejlede ledelsen på HUM og JUR – både pr. efterspørgsel og fordi du spotter et mønster, en forandring eller lignende i data.

Det er en fordel, hvis du trives med at veksle mellem at arbejde selvstændigt og søge sparring med din chef og kolleger, når du skal finde alternativer, fordi du møder modstand på de udviklings- og forandringsprojekter, du projektleder.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten (AC-overenskomsten). Stillingen er klassificeret som specialkonsulent. Der er mulighed for forhandling af tillæg, afhængigt af dine kompetencer og erfaring.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, incl. frokost.

Vi ønsker, at du tiltræder senest den 1. februar 2025.

Omorganisering af administrationen ved Københavns Universitet

Ambitionen med omorganiseringen er at skabe en bedre og mere effektiv administration og service på universitetet. Derudover forventes reformen at frigøre ressourcer, der skal investeres i styrket forskning, uddannelse, innovation og samarbejde.

Overgangen til fremtidens administration er fastsat til 1. marts 2025. Du skal forvente, at administrationen ser markant anderledes ud efter omorganiseringen, hvorfor du bør trives med forandringer, hvis du søger stillingen.

Er du interesseret i at ansøge?

Send en elektronisk ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis via jobsiden http://www.ku.dk/stillinger/tap så den er os i hænde senest den 18. november 2024.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i d. 2. og 3. december 2024.

Har du brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte teamleder Tina F. Borg på 2480 5524 eller tina.futtrup.borg@jur.ku.dk

Det Juridiske Fakultet er ét af seks fakulteter ved Københavns Universitet. Fakultetet har ansvar for forskning, undervisning og formidling på det retsvidenskabelige område. Forskningen foregår bl.a. i forskningscentre og forskningsgrupper med fokus på tematiske satsningsområder.
Fakultetet omfatter ca. 170 faste videnskabelige medarbejdere, ca. 65 ph.d.-studerende samt ca. 70 administrative medarbejdere. Desuden er der ca. 400 deltidsansatte undervisere til varetagelse af en del af undervisningen ved den juridiske uddannelse, der omfatter ca.

4.500 studerende. Flere oplysninger kan læses på http://jura.ku.dk/.

KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU.

Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Tina Futtrup Borg tlf.: 24805524, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

apartmentModeraterne FolketingsgruppenplaceKøbenhavn
Erfaren Politisk Konsulent med juridisk baggrund til Moderaternes Politiske Afdeling - fuldtid Har du en skarp juridisk sans og erfaring med politisk rådgivning? Er du interesseret i at arbejde tæt på den politiske dagsorden og være en del...
apartmentDANMARKS RADIO DR-ByenplaceKøbenhavn
dig i et tværfagligt miljø med høje ambitioner og dygtige kollegaer, som brænder for at levere public service-indhold af højeste kvalitet? Så er det måske dig, vi leder efter. Stillingen Vi er i DR Teknologi på udkig efter en dygtig ny konsulent, som er struktureret...
apartmentKøbenhavns ProfessionshøjskoleplaceKøbenhavn
faglige relationer. Vi søger en faglig konsulent med stor viden og erfaring inden for ordblindhed og andre læsevanskeligheder. Du skal særligt beskæftige dig med ordblindeområdet og udvikle projekter, der adresserer læsevanskeligheders betydning...