København - Sundhedsplejersker til sundhedsplejen på Nørrebro Bispebjerg (to faste stillinger og et barselsvikariat)

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

To af vores kolleger er gået på pension og en er på vej på barselsorlov, så derfor søger sundhedsplejen på Nørrebro Bispebjerg nye kolleger. Barselsvikariatet er på ni måneder i perioden fra den 1. juli 2025 til den 31. marts 2026.

Vi er organiseret i fire mindre teams bestående af 10-13 sundhedsplejersker. Vi har et bredt spænd i aldersfordelingen og det giver et godt arbejdsfællesskab. Vi har megen forskellig erfaring i gruppen og en kultur for, at vi deler vores viden og sparrer med hinanden.
Vi har fokus på vores kerneopgave og hvor vi løbende arbejder med at udvikle vores kompetencer, ligesom vi arbejder tværfagligt med let adgang til at tage en kollega af anden faglighed med ud i besøg. Område Nørrebro Bispebjerg har ca. 2.050 fødsler årligt, ca. 100 institutioner på 0-18-års området, 10 folkeskoler, to specialskoler og 16 privatskoler.

Vi er ca. 135 medarbejdere, der er tilknyttet områdets forvaltning, som består af sundhedsplejersker, psykologer, talehørekonsulenter, støttepædagoger, sprogvejleder, konsulenter, et fælles sekretariat og en ledelsesgruppe.

Vi har en hel del forskellige tilbud til vores familier, som vi løbende udvikler på. Vi kan bl.a. nævne samtalegrupper for efterfødselsreaktioner både for mænd og kvinder, ammerådgivning og 'En god familiestart' med udgangspunkt i ICDP eller COS-P.

På skolerne arbejder vi pt. med at styrke vores indsats i forhold til børn med skolefravær. Til sommer et Familiehus for familier med børn i alderen 0-6 år i samarbejde med Socialforvaltningen.

Som nyansat tilknyttes du to mentorer og du tilbydes ligeledes faglig supervision. Hele gruppen modtager fast ADBB-supervision ved intern supervisor. Vores bydel er kendetegnet ved et stærkt tværfagligt samarbejde, og sammen yder vi support til familier, institutioner og skoler i en stor og farverig mangfoldighed med mange spændende faglige udfordringer.

Vi har et tæt samarbejde med vores socialforvaltning, Din sociale Indgang, som afspejles i vores opgaveløsning.

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og har overblik, ligesom vi vægter at vores nye kollega er en fagligt engageret sundhedsplejerske med gode samarbejdsevner. Du skal have lyst til at bidrage til et højt fagligt niveau i gruppen, hvor du også løbende har mulighed for at udvikle dig.

Du er fleksibel i en travl hverdag og giver gerne en hånd til en kollega, der har brug for hjælp. Vi kan tilbyde dig en kombineret stilling, der omfatter både skole- og småbørnssundhedspleje. Du vil som ny medarbejder blive mødt af mange andre engagerede kollegaer, der kan tilbyde kollegial sparring i en travl hverdag, men også godt humør og gode grin.

Du kan orientere dig om vores ydelsesprofil her.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen vil blive forhandlet med din faglige organisation.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingerne og området, kan du kontakte leder af sundhedsplejen Vibeke Samberg på 51 26 09 99 eller sundhedsplejerske/tillidsrepræsentant Anette Schou-Jensen på 25 27 51 73.

Sammen med din ansøgningen beder vi dig vedlægge eksamensbevis, CV og evt. øvrig dokumentation.

Søg via linket senest torsdag den 8. maj 2025

Vi holder ansættelsessamtaler torsdag den 15. maj.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
har du nu mulighed for at blive en del af vores team af fagligt engagerede sundhedsplejersker i et nyt og moderne kontorfællesskab. Vi søger en sundhedsplejerske, der har lyst til at arbejde både med småbørn og skolebørn. At arbejde som sundhedsplejerske i område...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 12 km fra København
frem til at høre fra dig. En stilling med stor indflydelse for børn og familier og den tidlige indsats Som sundhedsplejerske i Brøndby Sundhedspleje indgår du i et tæt samarbejde med dine kollegaer – herunder en gruppe på 19 sundhedsplejersker...
apartmentIshøj KommuneplaceIshøj, 16 km fra København
Vi er optaget af det sunde liv for børn og unge. Vi søger en sundhedsplejerske til en stilling på 34 timer med ansættelse pr. 1.8.2025, da vores gode kollega har valgt at gå på pension efter 33 år i sundhedsplejen i Ishøj. Som sundhedsplejerske...