Ansvarshavende sygeplejerske til den selvstyrende hjemmepleje på Læsø - Team Vejgaard
Attraktiv fast stilling som sygeplejerske i vores selvstyrende team søges pr. 1.1.2024 eller snarest derefter - minimum 30 timer pr. uge.
Stillingen er i fortrinsvis dagvagt. Weekendarbejde hver 4. weekend.
Vi er i en spændende proces frem mod et formelt selvstyrende team hvor værdierne tillid, respekt og engagement er hele vores grundlag.
Medarbejdernes kompetencer, medindflydelse og tilgang til at løse opgaverne ud fra egen planlægning, styring og afvikling af opgaverne er bærende elementer i det selvstyrende team.
Om os
Alle faggrupper i teamet sætter en stor ære i at gøre det bedste for øens borgere.
Vores team består af sygeplejersker, SSA’er, SSH’er og husassistenter. Vi er kreative i sammensætning af jobindhold og har stor indflydelse på eget arbejdsområde.
Vi har et højt serviceniveau for borgerne og har stort fokus på at løse opgaverne med høj faglighed og personligt engagement.
&Aelig;ldre- og Sundhedsforvaltningen&Aelig;ldre- og Sundhedsforvaltningen dækker alle opgaver inden for forebyggelse, sundhed og pleje/omsorg på Læsø.
Sygeplejerskerne dækker opgaver i borgernes eget hjem og på plejecentret, hvor vi bl.a. har AKUT stue og flere midlertidige pladser. Vi er langt i planlægningen og implementering af alle indsatser i forhold til den nye ældrelov.
Vi forventer, at du- er en dygtig sygeplejerske med gode samarbejdsevner både fagligt og tværfagligt
- aktivt vil medvirke til et godt tværfagligt samarbejde og kan udøve sygepleje gennem andre
- har lyst til at arbejde med borgere med kroniske, fysiske og psykiske sygdomme, borgere i aktivt behandlingsforløb, samt terminale/ døende
- har interesse for forebyggende og rehabiliterende arbejde
- kan trives i et selvstændigt arbejdsmiljø
- har situationsfornemmelse, er fleksibel, robust, initiativrig og udviklingsorienteret
- er rutineret i sundhedsfaglig elektronisk dokumentation
- har kørekort
Ansættelse hos os er din chance for:
- At være en del af et selvstyrende team hvor vi har fokus på faglighed, på trivsel samt ikke mindst samarbejde
- At arbejde alsidigt og selvstændigt med faglige udfordringer inden for almen og specialiseret sygepleje - herunder helhedsindsats til den subakutte/akutte borgere
- At få mulighed for at arbejde med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering – du er kort sagt innovativ og har lyst til de nye muligheder ældrereform og sundhedsreform giver
- En arbejdsplads, hvor borgeren er i centrum hele døgnet og det tværfaglige samarbejde er i højsædet
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og forhandling i henhold til overenskomst. For sygeplejersker er der i forhåndsaftalen tillæg ud over de normale løn- og ansættelsesvilkår. Det er eks. Ø-sygeplejerske, rekruttering og fastholdelse.
Yderligere oplysninger kan fås hos koordinator Marianne Uggerhøj på 21421029
Skriv i din ansøgning, at du har set opslaget på Nordjyskejob.dk