Social- og sundhedsassistent til Lindebo

apartmentGuldborgsund Kommune placeSakskøbing calendar_month 

Er du stolt af din faglighed som assistent, og ønsker du, sammen med dygtige kollegaer, at drive udviklingen i vores sundhedsfaglige indsats? Vil du være med til at hjælpe mennesker i udsatte positioner og give nærvær, pleje og støtte? Så er du måske vores nye assistent

Jobbeskrivelse

Lindebo i Sakskøbing er et socialpsykiatrisk/pædagogisk botilbud, hvor borgerne er visiteret efter servicelovens §107 og §108. Lindebo har plads til 14 borgere, plus to midlertidige aflastningspladser.

Borgerne har komplekse psykiske og/eller kognitive vanskeligheder, og har varierende behov for afskærmning. Borgerne har brug for struktur og trygge rammer, så deres individuelle kompetencer kommer i spil, og udfordres. Vi arbejder med recovery-orienteret rehabilitering hvor vi har fokus på at styrke borgernes muligheder for at leve et så meningsfuldt og selvstændigt liv som muligt, med fokus på deres håb og drømme.

Vi søger en assistent, der kan bygge bro mellem det sundhedsfaglige og socialfaglige for at sikre kerneopgaven. En assistent der er bevidst om at se det hele menneske og ikke kun diagnosen. Vi samarbejder med borgeren om at understøtte og videreudvikle deres potentialer og livskvalitet.

Hos os får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af sundhedsfaglige opgaver, herunder medicinhåndtering, depotinjektioner, og somatisk vurdering af borgernes helbred. Du vil være med til at sikre kvaliteten af de sundhedsfaglige indsatser og arbejde tæt sammen med almen læge, psykiatrisk botilbudsteam samt øvrige sundhedsprofessionelle

Vi er i en udviklingsproces, hvor vi arbejder målrettet med at sikre patientsikkerheden. Vi søger derfor en assistent der har erfaring i at udarbejde tilstandshjul, samt udarbejde dokumentation til de 12 sygeplejefaglige problemområder. Du skal derfor turde tage fagligheden på dig, og være et fyrtårn inden for det sundhedsfaglige område.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor der er fokus på:

  • At arbejde målrettet med at opbygge et fælles fagligt fundament i personalegruppen, med høj faglighed og bredt tværfagligt samarbejde.
  • At arbejde med at skabe livskvalitet, aktiviteter og beskæftigelse sammen med og/eller for borgeren.
  • Stort fokus på borgerinddragelse, med fokus på øget selvstændighed.
  • At arbejde med sundhedsfaglige problemstillinger i en socialfaglig kontekst.
  • At sikre uddannelse og systematisk supervision.
  • Et godt arbejdsmiljø og høj trivsel.

Ansættelsesvilkår: 37 timer, skiftende arbejdstider, og der skal forventes arbejde hver anden weekend

Mere information:

Natasja Lundh 2518 0536

Ansøgningsfrist:

  1. 05.2025

Samtaler:

Afholdes løbende

Mere om Guldborgsund Kommune:

Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

apartmentRegion SjællandplaceNykøbing Falster, 16 km fra Sakskøbing
Intensiv afsnit på Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. søger en erfaren Social- og Sundhedsassistent til et 1-års vikariat med start 1. juni 2025 eller efter aftale, 37 timer pr. uge. Jobbeskrivelse Når situationen er mest kritisk...
apartmentGuldborgsund KommuneplaceNykøbing Falster, 16 km fra Sakskøbing
centrum til Blishøj i Væggerløse, er der 8 km.Det er lige dig vi mangler, hvis du:• Er uddannet Social- og sundhedsassistent eller Social- og sundhedshjælper• Er empatisk, hjælpsom og ansvarlig• Er mødestabil, god til at samarbejde...
apartmentBofællesskabet StrandparkenplaceNykøbing Falster, 16 km fra Sakskøbing
Så er chancen her for at komme til at arbejde i socialpsykiatrien. Det socialpsykiatriske bofællesskab Strandparken i Morsø Kommune søger 1 social og sundhedsassistent pr 1-6 2025. Stillingen er på 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider, dag...