Tekniske projektledere – Energi, Proces, Pharma og Grøn omstilling

apartmentAdding Engineering ApS placeBallerup calendar_month 

Projekter og projektledelse. Energi, procesanlæg, Pharma og grøn omstilling. Mulighed for løbende udvikling i en dynamisk konsulentvirksomhed. Sparring med mange dygtige kolleger. Stor fleksibilitet.

Lyder det som noget for dig? Så er du måske en af vores nye projektledere.

Opgaverne

Du bliver tilknyttet kontoret på en af vores 3 lokationer. Hvilket det bliver, afhænger af din bopæl, og du refererer til afdelingslederen det pågældende sted.

Vi forestiller os, at du kan bidrage til flere af opgaverne nedenfor, men vi tilpasser jobbet til dig og din kompetenceprofil:

  • Teknisk og kommerciel projektledelse af spændende tværfaglige projekter inden for energi- og procesindustrien
  • Ledelse af projektteams gennem alle projektets faser; fra salgsoverdragelse, gennem engineering og fabrikation, til idriftsættelse og overdragelse på site
  • Dimensionering og specifikation af procesudstyr som indgår i energi- og procesanlæg
  • Opfølgning på projektteamet, leverandører, 3. parts interessenter etc.
  • Tilsyn og inspektion hos leverandører og på site (FAT, SAT)
  • Rapportering til og deltagelse i styregruppemøder

Din profil

Vi forestiller os, at du er ingeniøruddannet inden for proces, energi, kemi eller maskinteknik. Optimalt har du min. 5 års erfaring med teknisk projektledelse gerne i et internationalt miljø. Du kan f.eks. have arbejdet indenfor energisektoren, medicinalsektoren, almen industri eller procesindustrien.

Det er en fordel, hvis du har arbejdet i regulerede industrier, hvor f.eks. GMP er gældende.

Som person er du udadvendt og imødekommende, og du er kendt for at være engageret og loyal, og at alting foregår på en ordentlig måde, er en vigtig parameter for dig. Du befinder dig godt i dialogen med kunder og trives både i teams og med individuelle opgaver.

Din evne til at opbygge netværk og gode relationer både internt og eksternt er ligeledes vigtig, da du får en del snitflader både i og uden for Adding Engineering.

Endelig er det afgørende, at du kan tale og skrive både dansk og engelsk på højt niveau, og at du har god forståelse og interesse for IT-værktøjer og -systemer.

Hvorfor Adding Engineering?

Vi er 80 fastansatte medarbejdere fordelt på 3 lokationer, og vi arbejder hver dag med at gøre en forskel for vores kunder. Vi hjælper vores kunder med at gennemføre deres projekter.

Du kan derfor forvente et spændende og alsidigt job med mange forskelligartede opgaver, og vi lover, at du bliver positivt udfordret både fagligt og personligt. Du bliver en del af en uformel organisation med en flad struktur og et stærkt fagligt miljø, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden.

Frihed under ansvar er en selvfølge, og du får i høj grad mulighed for at få indflydelse og præge dine opgaver og din hverdag. Vi løser kundernes opgaver, hvor det giver mest mening – det kan være hos kunden, på kontoret eller fra din hjemmeadresse.

Desuden tilbyder vi gode og ordnede ansættelsesforhold, der udover en attraktiv løn som matcher dine kvalifikationer, også rummer bl.a. afspadsering, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Interesseret?

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Eddie Jensen (Ballerup) tlf. 81 40 00 88, Torben Ellegaard (Vejle) tlf. 48 80 19 79 eller Martin Poulsen (Aalborg) tlf. 81 40 61 18.

Ansøgning mailes til job@adding.dk snarest muligt. Vi holder samtaler løbende men venter gerne på den rette medarbejder.

Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig.

Vi opbevarer din ansøgning i 12 måneder, men hvis du ikke er interesseret i det, vil vi bede dig om at skrive det i din ansøgning.

Du kan læse mere om os på www.adding.dk

Om Adding Engineering

Adding Engineering er en konsulentvirksomhed, der løser en lang række forskelligartede tekniske opgaver og projektledelsesopgaver inden for proces- og maskinindustrien samt inden for den grønne omstilling.

Vi beskæftiger primært ingeniører, maskinmestre, automationsteknikere og konstruktører og assisterer vores kunder over hele verden, når de har behov for det. Vi stiller således kvalificeret arbejdskraft til rådighed i kundernes organisation, og kan være tilknyttet i kortere eller længere perioder alt efter det specifikke behov.

Adding Engineering blev etableret i 2012, er velkonsolideret og 100 % dansk ejet.

apartmentHerlev KommuneplaceHerlev, 5 km fra Ballerup
institutioner. Dette sker i tæt samarbejde med brugerne, så vi sikrer fornuftige rammer for aktiviteterne i kommunen. Stillingen Som teknisk projektleder har du ansvaret for at tilrettelægge og styre en bred portefølje af opgaver. Du har ansvaret for at styre...
apartmentNopa ConsultplaceKøbenhavn, 17 km fra Ballerup
Og hvad er tvistet, tænker du måske? Vi har snydt lidt i overskriften, for vi har faktisk flere. Så hvis du vil have:  •  mulighed for at forme din faglige retning og være en del af længevarende spændende og komplekse projekter  •  personlig indflydelse...
apartmentAdding Engineering ApSplaceBallerup
i Rockwell eller Siemens  •  Deltage i FAT og SAT test på kundesites  •  Udarbejde as build dokumentation  •  Udvikle nye funktioner og applikationer  •  Fejlfinde og optimere maskiner og anlæg  •  Automations-teknisk projektledelse af el/styrings entrepriser...