Er du Æblegårdens nye leder?

apartmentÆblegården placeÅrslev calendar_month 

Er du motiveret til at gøre en afgørende forskel for udsatte børn og unge, være tovholder for et engageret og tværfagligt medarbejderteam, samt være leder med det store overblik og visioner, er denne stilling måske det rigtige match for både dig og os.

Æblegården er et privat fondsejet Børne- og ungehjem, Specialundervisningstilbud og Bosted, hvor vi har rigtig gode faciliteter og muligheder for selv at tilrettelægge en favnende hverdag. Vi søger en ny leder med stor menneskelig indsigt, et stærkt etisk kompas og relevant faglighed, der kan tage ansvaret og stå i spidsen for stedet.

Om dig

Vi søger en leder, der kan spejle sig i vores værdier og etiske grundlag og samtidig er i stand til at videreudvikle stedet. Vi forestiller os, at du:

  • Har kendskab til arbejdet med børn og unge med komplekse behov
  • Vil kunne lede med respekt, refleksion og tydelighed
  • Har relevant ledelseserfaring, gerne fra det socialpædagogiske område
  • Har en relevant faglig baggrund, fx som socialpædagog, lærer eller socialrådgiver
  • Har en stærk forståelse for både faglige, personalemæssige og administrative kerneopgaver.

Om jobbet

Som leder for Æblegården får du det overordnede ansvar for den daglige drift, den faglige ledelse og udviklingen af det socialpædagogiske tilbud. Du vil få en central rolle i at sikre en arbejdsplads, hvor høj faglighed og tryghed går hånd i hånd, og hvor vi kontinuerligt udvikler og kvalificerer vores pædagogiske praksis og behandlingsmæssige tilgang.

Dine vigtigste opgaver vil inkludere:

  • Faglig ledelse: Sikre en høj kvalitet i den pædagogiske praksis, aktiv deltagelse, synlighed i hverdagen, kendskab til relevante pædagogiske metoder og forståelse for både specialundervisningstilbuddets og børne- og ungehjemmets behov. Det kræver, at du har målgruppekendskab, som gør det muligt at forstå og balancere komplekse krav fra både børn, medarbejdere og samarbejdspartnere.
  • Personaleledelse: Kunne opbygge stærke relationer til alle og have et stærkt blik for trivsel og arbejdsmiljø. Kunne inddrage, uddelegere og anerkende, samtidig med at både gruppen og den enkelte medarbejder udvikler sig og trives.
  • Administrativ ledelse: Kendskab til IT og administrative systemer, så du sammen med vores kontormedarbejder effektivt og velorganiseret kan styre økonomi, samarbejdsaftaler og den digitale kommunikation, hvor regler, procedurer og dokumentationskrav mv. overholdes. Desuden brobygning til det kommunale system og sikre opbakning fra kommuner og eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder

Som leder af Æblegården får du en unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af en privat institution med stor samfundsmæssig betydning. Du får mulighed for at gøre en afgørende forskel i børnenes og de unges videre liv.

Løn efter kvalifikationer/ forhandling.

Om Æblegården

På Æblegården bor der 12 børn og unge i alderen 7-24 år. Æblegården er beliggende i naturskønne omgivelser i Årslev på Midtfyn. Vores rammer er hyggelige og hjemlige og har sin oprindelse som landbrug med æbleplantage, hvilket skaber en autentisk og rolig atmosfære.
Vores børn og unge har ofte oplevet tidlige omsorgssvigt og har adfærdsmæssige, emotionelle, sociale og indlæringsmæssige udfordringer. Vi tilbyder et helhedsorienteret miljø, der tager afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi, og hvor behandlingsplaner tilpasses individuelt til det enkelte barns behov.

På Æblegården er ansat socialpædagoger, pædagoger og lærere, samt en studerende fra UCL, der alle bidrager med hver deres faglighed ind i et teamsamarbejde omkring børnene.

Se mere på: https://aeblegaarden-aarslev.dk/

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og relevante bilag senest 4. november kl.12.00 via knappen ”Ansøg”.

Vi forventer tiltrædelse pr. 1. januar 2025.

Ansøger forventes at besøge Æblegården. Kontakt konstitueret leder Lars Agerskov på tlf. 3033 3023 for aftale om besøg. Har du spørgsmål til stillingen, kan du også kontakte bestyrelsesformand Jørn Christensen på tlf. 2644 1217.

Samtaler afholdes d. 13. november sidst på dagen, med mulighed for anden samtalerunde d. 21. november sidst på dagen.

Der indhentes børne- og straffeattest, og ansættelsen er betinget af indholdet af disse.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceOdense, 11 km fra Årslev
personaleledelse, rekruttering, vikardækning, netværksmøder, sygefraværssamtaler, borgerbesøg m.m. I denne specifikke stilling vil du primært have borgere i Syddanmark og derfor søger vi en områdeleder bosiddende i dette område. Vi søger en leder...
apartmentLidlplaceRinge, 7 km fra Årslev
du bl.a.;  •  god oplæring og sparring med leder samt erfarne kolleger  •  en tydelig karrieretrappe – med gode muligheder for at blive souschef eller butikschef på sigt  •  et elevtillæg på 1.000 kr. ekstra oveni den overenskomstmæssige løn hver måned...
placeOdense, 11 km fra Årslev
Er du klar til at tage del i en spændende vækstrejse og løfte Solar kundecenter Odense til nye højder? Vi søger en passioneret daglig leder, der brænder for at skabe resultater og levere enestående kundeservice. Du skal være klar til at gå forrest...