Sønderborg Kommune - To dygtige lærere til overbygningsteam på Augustenborg Skole
To dygtige lærere til overbygningsteam på Augustenborg Skole.
Dansklærer:
Vi søger en inspirerende dansklærer, hvis primære opgave bliver, at overtage to danskhold og føre dem til sommerens prøver. Herudover ser vi gerne at du trives i arbejdet som klasselærer.
Matematiklærer
Vi søger et matematikfagligt fyrtårn, der kan undervise på både mellemtrinnet og i overbygningen. Du er glad for at arbejde med anvendelsesorienteret og praksisnær matematikundervisning.
Fælles for begge stillinger
Vi er selvfølgelig nysgerrig på, hvilke andre linjefag du har. Det er en fordel for dig, hvis du også kan byde ind på kombinationer af tysk, samfundsfag, historie, fysik eller evt. madkundskab.
Du skal være relationsstærk og du skal kunne lide diversiteten i en klasse, der både rummer eleven, der sidder klar med sine bøger ved timens start samt den elev, der skal trækkes ind fra gangen, og lige så gerne vil ud til sin knallert. Du motiveres af dette spændingsfelt, og ser det som din fornemste opgave at give alle vores elever de bedste forudsætninger for læring og trivsel.
Vi forventer, at du- brænder for at undervise og kan motivere eleverne også selvom de ikke altid har samme agenda som dig
- ser og udnytter alle elevers udviklingsmuligheder
- er fagligt dygtig og god til at dele din viden med andre
- ønsker at indgå i et åbent og forpligtende teamsamarbejde
Augustenborg Skole er en helt almindelig dejlig velfungerende skole med ca. 320 børn, 40 dygtige og fantastiske kolleger, en aktiv SFO og Klub og en engageret skolebestyrelse.
Vi prioriterer samarbejdet højt og giver gode rammer for selvstyring.
Vi arbejder meget med klasserumsledelse og tydelig struktur i undervisningen.
Vi vægter fællesskabet og har uformel omgangstone. Vi sætter pris på godt humør og latter i hverdagen, hvorfor vi også er en skole med højt til loftet.
Vil du vide mere eller har spørgsmål til fagfordelingen til kommende skoleår, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder, Lena Steen, tlf. 2790 6301 eller skoleleder, Gudrun Hammer, tlf. 2790 6303
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende aftaler på området.
Der indhentes straffe- og børneattest på ansøgeren, der tilbydes jobbet.
Vi glæder os til at høre fra dig
Begge stillinger er faste med opstart 1. januar 2025.
Ansøgningen sendes via "send ansøgning" og fristen er den 13. november 2024
Angiv gerne i ansøgningen hvilken af stillingerne du søger.
Samtaler forventes afholdt om eftermiddagen d. 19. november og d. 20. november
Løn efter gældende overenskomst
Kommunen indhenter straffe- og børneattest ved ansættelse i stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b288450f)