Vi søger en administrativ medarbejder med praktiske opgaver
Stillingen kan søges med ønsker til timer fra 18-28 ugentligt.
Stillingen er midlertidig i perioden fra 15. januar 2025 - 30. juni 2025.
I Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune (SKS) brænder vores medarbejdere for at udarbejde projekter til brug i aarhusianske skolers undervisning i kristendomskundskab. Vores formål er at styrke det lokale skole-kirke-samarbejde i de fire aarhusianske provstier, og det gør vi gennem de mange forskellige undervisningsprojekter, som vi udbyder.
Pt. er der ansat tre medarbejdere i SKS, en lærer, en teolog og en administrativ medarbejder. Vores adm. medarbejder har opsagt sin stilling. Derfor søger vi en ny adm. medarbejder, så SKS’s andre medarbejdere kan koncentrere sig om deres primære arbejdsopgaver, som er at udvikle og afholde projekter.Som adm. medarbejder vil du arbejde sammen med imødekommende og engagerede kollegaer. I vil have forskellige kompetencer og forskellige arbejdsopgaver.
Som udgangspunkt ligger arbejdstiden mandag-fredag i tidsrummet kl. 8.30-15.00 med mulighed for fleksibilitet. Dog må der påregnes enkelte sene eftermiddage og aftner i et begrænset omfang (Referent ved bestyrelsesmøder og det årlige repræsentantskabsmøde.)
Som adm. har du ansvar for:
- Administration af tilmeldinger og mailkorrespondance med SKS’s brugere og samarbejdspartnere
- Koordinering af kalender
- Bilag til regnskab
- Hjemmeside og tilmeldingssystem
- Indkaldelse og planlægning af møder, lokalebooking m.m.
- Servicering af brugerne (lærere, skoler, præster m.m.)
- Indkøb, pakning af undervisningsmaterialer herunder udsendelse, transport og levering af f.eks. bogkasser
- Praktiske opgaver så som kaffebrygning, oprydning på lager og kontor
- Servicering af bestyrelsen og paritetisk udvalg (dagsordener, referater, skrivelser og lign.)
- Kommunikationsopgaver som udarbejdelse af nyhedsbreve, pressemeddelelser, SoMe og PR
- Korrekturlæsning
Som administrativ medarbejder har du følgende kompetencer:
- Administrative og kommunikative evner
- Ansvarlighed i forhold til samarbejdet og forståelse for SKS’s virkefelt
- En faglig baggrund, der matcher stillingen
- Mac-bruger
Derudover skal du være struktureret, lyttende og have et godt overblik. Du skal have lyst til at være en del af SKS og bidrage til den gode holdånd sammen med skoletjenestens ansatte, paritetisk udvalg og bestyrelse.
Vi kan tilbyde:
- Imødekommende og engagerede kollegaer
- En spændende stilling med mange forskellige samarbejdspartnere inden for folkekirke, skole og kultur.
- Et hyggeligt kontormiljø med kollegaer og andre ansatte i Aarhus Domsogns lokaler, Kannikegade 12, 2, 8000 Århus C
Om os
I Aarhus Kommune er der 46 folkeskoler, herunder 2 specialskoler og 16 frie grundskoler. Der er 58 sogne og dermed et tilsvarende antal kirker. Skolen og kirken har børnene til fælles. Så vel skolen som kirken er med til at give børnene dannelse, livsmod og identitet.Derudover har SKS til hensigt at skabe forbindelseslinjer mellem de lokale skoler og kirken og de relevante kulturtilbud, der findes i byen.
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen fås hos formanden for SKS, sognepræst Tina Brixtofte Andersen på tlf. 25 30 23 73.
For at være ansat som administrativ medarbejder er det teknisk nødvendigt at gøre opmærksom på nedenstående overenskomst.
“Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne.
Aftalerne og cirkulære om uddannelseskrav kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.”
Stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Årslønnen aftales inden for intervallet 321.915 – 378.250 kr. Fikspunktet for en fuldtidsstilling er 321.915 kr. Til stillingen hører et OK-tillæg på 921 kr. årligt. Alle beløb er oplyst i nutidskroner. Lønnen udbetales forholdsmæssigt. Der tilknyttet en pensionsordning til stillingen med et pensionsbidrag på 18%.
Vi kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest. Der vil endvidere blive indhentet referencer inden en eventuel ansættelse.
Ansættelsessamtaler gennemføres den 20. november i tidsrummet kl. 15.00 - 18.00
Ansøgningen stiles til bestyrelsens formand Tina Brixtofte Andersen og sendes via knappen ”Ansøg”.
Ansøgningsfrist: 12. november kl. 12.00.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.