[ref. h02205017] Pædagog søges til Rudolf Steiner Egernbo i Næstved
Egernbo er en kommunal Rudolf Steiner børnehave, der har eksisteret i mere end 30 år. Vi ligger i naturskønne omgivelser på Åsen i Næstved. Vi har åbent fra 7.30 til 16.30 på alle hverdage.
Huset er kendetegnet ved sit nærvær og omsorg for vores børn, forældre og hinanden. Personalegruppen består af 3 pædagoger, 2 pædagogmedhjælpere samt en daglig leder. Egernbo er et ud af 13 dagtilbud i område syd i Næstved Kommune.
Vi søger i Egernbo en Rudolf Steiner pædagog, der kan bevare roen og overblikket i en dag med mange skift. Du skal være med til at løfte Steiner pædagogikken til hverdag og fest og varetage sanglege og eventyrfortælling sammen med dine kolleger.
Du skal brænde for arbejdet med børn i 3-6-årsalderen, forældresamarbejdet og det gode arbejdsmiljø.
Du skal være god til at lege og skabe efterlignelsesværdige rammer for børnene.
Vi sætter pris på en kollega der er imødekommende og anerkendende i relationen til andre mennesker. Du skal være åben for og kunne arbejde med selvudvikling igennem konstruktiv feedback.
Vi er et lille hus, derfor skal du være mødestabil og indstillet på at være fleksibel i forhold til mødetider samt have lysten til at blive en aktiv del af en lille velfungerende personalegruppe, der er meget afhængige af hinanden og som elsker humor.
Som ansat i område syd deltager man i fælles kompetence og udviklingsdage.
Vi tilbyder i Egernbo en arbejdsplads, der brænder for ”vores” børn, familier og hinanden.
Et hus der bygger sine værdier og traditioner på Rudolf Steiners menneskesyn og pædagogik, der handler om at skabe en tryg og genkendelig hverdag for vores børn.
Et hyggeligt hus der bygger sine rammer op omkring tilgangen til naturlige materialer og inspirerende børnemiljøer. Vi elsker at tage på ture og lave pædagogiske aktiviteter udenfor og har en fantastisk have, der breder sig op ad Åsen.
Du kan se job- og personprofil her.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.
Tiltrædelse 1. maj 2025 eller hurtigst mulig.
Arbejdstid pr. uge 37 timer, med mulighed for færre timer.
For yderligere information samt rundvisning: kontakt venligst daglig leder Mette Westergaard på 2177 5948.
Ansøgningsfrist 16. marts 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes uge 13-15.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads.Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv.
Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmeside, Facebook og LinkedIn.