Social- og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent søges til Sygehjemmeplejen Vest

apartmentHjørring Kommune placeHjørring calendar_month 

Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, der har et stærkt fællesskab, fokuserer på arbejdsmiljø og personlig udvikling, samt vægter de ældre borgers livskvalitet? Så har du nu en enestående mulighed for at blive en del af team Vest.

Vi søger én social- og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent til vores dagvagt. Stillingen er på 37 timer eller efter aftale. Vi er meget fleksible i forhold til arbejdstid og weekendarbejde og vægter, at vores medarbejdere har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Tiltrædelse er 1. januar 2025 eller efter aftale. Vi venter gerne på den rette til vores arbejdsfællesskab.

Hvem er vi?

Sygeplejen og hjemmeplejen er organiseret sammen som borgers faste team og under samme ledelse. Dette betyder, at vi alle sikrer endnu bedre rammer for det tværfaglige samarbejde om borgeren, og at vi har et skarpt fælles fokus på kerneopgaven.

Vi har brug for én SSH eller pædagogisk assistent, som ønsker at gå med i dette samarbejde og løsning af kerneopgaven. Personalegruppen er alsidig og består af planlæggere, sygeplejersker, SSA’ere, SSH’ere og ufaglærte. Vi er desuden uddannelsessted for sygeplejestuderende og SOSU-elever.

Vi er en spændende arbejdsplads med kompetente og engagerede medarbejdere, hvor de overordnede værdier: Tillid – Dialog – Arbejdsglæde, ikke blot er værdibegreber, men emner vi har fokus på hver eneste dag.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent.
  • Arbejder selvstændigt og rehabiliterende med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.
  • Har humor og godt humør og bidrager med netop dine værdier og erfaringer.
  • Lader dine personlige og faglige kompetencer komme i spil i dit arbejde.
  • Naturligt griber de uforudsete opgaver, der kommer i løbet af en arbejdsdag i samarbejde med dine kolleger.
  • Har en positiv tilgang til nye udfordringer og forandringer.
  • Kan skabe overblik og prioritere opgaverne.
  • Har lyst til at udvikle praksis og har øje for velfærdsteknologi.
  • Er fleksibel i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer.
  • Har flair for IT og gerne kendskab til dokumentationssystemet CURA (ikke et krav).
  • Har kørekort.

Vi tilbyder:

  • De allerbedste kolleger du kan forestille dig og et fællesskab med rummelighed.
  • Gode kolleger og et godt arbejdsmiljø i vores Sygehjemmeplejegruppe.
  • Tværfagligt samarbejde, hvor vi bl.a. afholder tværfaglige konferencer ugentligt og drøfter borgers behov.
  • Høj faglighed blandt kolleger, samt gode muligheder for kompetenceudvikling og opgaveoverdragelse.
  • Udfordringer i hverdagen, hvor der er mulighed for sparring med leder, kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Individuel tilrettelagt introduktionsperiode, hvor vi sørger for, at du kommer godt fra start og får den nødvendige viden og oplæring.

Hvis ovenstående har givet dig lyst til at være en del af vores arbejdsplads, hvor vi tør at tænke anderledes for at finde de bedste løsninger, både for vores borgere og medarbejdere, så står vi klar til at modtage dig.

Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anja Aase Pors på tlf.: 7233 5434 eller Planlæggerne Liselotte/Dorthe Tlf.: 7233 5449.

Ansøgningsfrist den torsdag d. 21/11-2024

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 28/11-2024

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid

Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentHjørring KommuneplaceHjørring
Har du to års erfaring fra et ældrecenter, sygehjemmeplejen eller arbejdspladser hvor der udføres pleje- og omsorgsopgaver, har du nu mulighed for at tilegne dig en erhvervsuddannelse som social- og sundhedshjælper, på et afkortet og sammenhængende...
apartmentFrederikshavn KommuneplaceFrederikshavn, 33 km fra Hjørring
kommunikationsevner er nødvendigt. Vi har alle faggrupper repræsenteret på Kastaniegården – det værende sig Social og sundhedshjælper, Social og sundhedsassistenter, Sygeplejersker, Fysioterapeuter, Ergoterapeuter, ernæringsassistent og husassistenter...
apartmentHjørring KommuneplaceHjørring
Har du to års erfaring fra et ældrecenter, sygehjemmeplejen eller arbejdspladser hvor der udføres pleje- og omsorgsopgaver, har du nu mulighed for at tilegne dig en erhvervsuddannelse som social- og sundhedshjælper, på et afkortet og sammenhængende...