Ufaglært medarbejder til håndtering af materialeprøver
General information
Lokation: Denmark, FORCE Technology - Vejen
Er du praktisk anlagt og nyder du at starte dagen tidligt? Har du samtidig en rigtig god ordenssans og blik for detaljer, så har vi det perfekte job til dig!
Om jobbet
I prøveforberedelsen til vores laboratorium i Vejen modtager vi dagligt materialer fra kraft- og varmeværker, det kan fx være flis og træpiller. Materialerne skal nedbrydes og klargøres til analyse i laboratoriet og til denne opgave, har vi brug for din hjælp.
Jobbet er som udgangspunkt på deltid ca. 25 timer med mødetid fra kl. 7.00, men da opgavemængden kan være meget varierende, er fleksibilitet afgørende.
Dine primære opgaver bliver:
- Tage imod prøvemateriale
- Håndtere tørring, nedknusning eller formaling af materiale
- Udføre fysiske analyser i forbehandlingen; vandbestemmelse, sigtning, holdbarhed
- Sikre korrekt opmærkning af prøver og stille disse klar til vores kemikere i laboratoriet
- Holde området pænt og ordentligt
Din profil
Der kan være mange indfaldsvinkler til jobbet, men vi forestiller os, at du har en håndværksmæssig baggrund. Da jobbet indebærer tunge løft, er det afgørende at have god fysik.
Du har ikke nødvendigvis erfaring med analyseopgaver, den del sørger vi for at du bliver grundig oplæring i.
Din personlighed er dog det vigtigste for os og vi leder efter dig, der:
- Er struktureret og kvalitetsbevidst og forstår vigtigheden i korrekt håndtering af prøvematerialer
- Er servicemindet og gerne bidrager til et godt, kollegialt fællesskab
Yderligere information
Vi kan tilbyde en unik arbejdsplads med meget stor alsidighed i fagligheder og markeder. Som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut er vi en central del af teknologiudviklingen i Danmark og ikke mindst formidlingen heraf.Du vil derfor blive mødt af mere end 1.000 ildsjæle, der hver dag arbejder for at gøre størst mulig gavn for erhvervsliv og samfund.
Noget for dig?
Hvis du mener, at ovenstående er noget for dig, så send din ansøgning allerede i dag. Vi behandler ansøgningerne løbende og indkalder kandidater til samtale undervejs. Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Henrik Lindeløv på +45 43 25 07 38.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og andre relevante bilag.
Hos FORCE Technology går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder.
FORCE Technology
FORCE Technology er en teknologisk rådgivnings- og servicevirksomhed, der arbejder for at skabe positiv teknologisk forandring og gøre verden mere bæredygtig og sikker.
Vi har siden 1940 hjulpet virksomheder gennem store teknologiske transformationer: Fra nitter til svejsning. Fra olieeventyr til vindmøller. Fra analogt til digitalt. Og vi er fortsat med til at definere den teknologiske fremtid. Med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på over 20 kontorer i 6 lande er vi førende, når det gælder specialistrådgivning, test, inspektion og kurser.Og som et af de store GTS-institutter i Danmark er vi en vigtig del af rygraden i det danske innovationssystem.
www.forcetechnology.com