[ref. b83530617] Kold søger en engageret og dygtig skoleoplæringsinstruktør - Odense

apartmentKold College placeOdense calendar_month 

Er du uddannet kok eller smørrebrød & cater, og brænder du for at inspirere unge mennesker, samtidig med at du skaber lækker, bæredygtig og klimavenlig mad af fortrinsvis lokale råvarer til kantinen for kursister og skolehjemselever?

Vi søger en engageret og dygtig skoleoplæringsinstruktør, der kan gøre skoleoplæringen til et motiverende læringsmiljø for vores elever. Her skal de finde glæde i at udvikle deres færdigheder, så både kursister og skolehjemselever får serveret velsmagende, bæredygtige måltider af høj kvalitet – morgen, middag og aften.

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet kok eller smørrebrød/cater med solid faglig ballast.
  • Har en passion for bæredygtig og klimavenlig madlavning med fokus på lokale råvarer.
  • Er en god formidler, der kan fungere som rollemodel for de unge.
  • Har lyst til at bidrage til den faglige og sociale udvikling af skoleoplæringen.
  • Er stærk til at lave mad til mange mennesker.
  • Kan forene bæredygtighed og klimaansvar med en fornuftig økonomi i madproduktionen.
  • Kan indgå som en sparringspartner i teamet

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt fuldtidsjob med fokus på dagtimer, men med mulighed for enkelte aften- og weekendvagter.
  • Muligheden for at opbygge og videreudvikle skoleoplæringen for gastronomer og ernæringsassistenter, så eleverne bliver attraktive medarbejdere med forståelse for ansvarlig madproduktion.
  • En arbejdsplads, hvor du aktivt kan gøre en forskel for klimaet gennem bæredygtig menuplanlægning og et tæt samarbejde med lokale leverandører.

Din faste arbejdsplads bliver på Kold College, hvor du vil arbejde i køkkenerne på både Landbrugsvej og Bjørnemosevej. Her servicerer vi dagligt ca. 200 kostelever samt øvrige elever, lærere og kursister.

Løn og ansættelsesforhold:

Løn og ansættelsesforhold følger gældende aftaler og overenskomst, inkl. pensionsbidrag.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. august 2025.

Interessert?: Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest den 15. maj 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Jesper M. Hansen på tlf. 4022 0012 eller på jmh@koldcollege.dk

Vi modtager kun ansøgninger via skolens hjemmeside.

Kold College opfordrer alle interesserede med relevant ansøgerprofil til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund og tilhørsforhold.

Kold College

På Kold College har du muligheden for at være med på en fantastisk vækstrejse, hvor Kold skal være endnu mere synlig i dag og vi skal sammen vise omverdenen de mange karrieremuligheder og potentialer, der ligger i vores uddannelser i spektret fra jord til bord.

Vi tilbyder en levende skoledag for dig, 135 kolleger og ca. 4000 mennesker årligt inden for Jordbrug, Fødevarer, Proces og Naturvidenskab. Vores kultur er præget af et stærkt sammenhold, stærk faglighed og viljen til at ville.

Vi er Nordens eneste Mejeri Skole og uddannelserne til kok, bager, konditor, ernæringsassistent, tjener, dyrepasser, landmand, Gartner, Anlægsgartner, Skovtekniker er i synlig vækst – dette takket være en tydelig vækst strategi og en bæredygtig vedkommende dagsorden inden for det Grønne såvel som Fødevareområdet.

apartmentKold CollegeplaceOdense
at besidde faglig professionalisme forventer vi således også, at du er en dygtig og engageret formidler, ligesom du til enhver tid er en positiv rollemodel for eleverne. Pædagogisk tager undervisningen udgangspunkt i Kold Colleges pædagogisk-didaktiske...
apartmentNi HaoplaceOdense
Vi leder efter både deltid eller fuldtids tjener som er engageret og selvstændige her hos NiHao. Hos NiHao leder vi efter tjener som er gode til holde sit hovede koldt når der er travlt, men også individer som er gode til at være selvstændige...
apartmentDen frie LærerskoleplaceVester-Skerninge, 36 km fra Odense
en værdibaseret og praksisrettet tilgang og motiverede studerende. Vi søger en lærer, der:  •  har solid faglig tyngde indenfor både historie og samfundsfag.  •  kan omsætte fagligheden i en pædagogisk og didaktisk ramme, med fokus på at uddanne lærere.  •  kan skabe...