Afdelingsleder til Bostøtten
Afdelingsleder med et stærkt fagligt ståsted og mod til at udvikle bostøtten i Skive Kommune
Brænder dit lederhjerte for at drive dine medarbejderes trivsel, fagligheder og gode ideer til nye højder? Kan du tænde lys i øjnene hos dine medarbejdere i tider med store forandringer? Så er det lige dig vi mangler til at lede fremtidens bostøtte til voksne med handicap i Skive Kommune.
I Skive Kommune er vi modige og tør gå nye veje. Fra 1. januar 2025 opstarter vi derfor en nyetableret organisation hvor vi samler alle bostøtteopgaver for borgere med udviklingshandicap, autismespektrum forstyrrelser, sociale udfordringer eller erhvervet hjerneskade.Vi søger derfor en afdelingsleder med en stærk passion for udvikling, som skal være med til at gå forrest og udvikle organisationen.
Hvem er vi?Socialafdelingens målgruppe er borgere med behov for en indsats, som ikke kan tilgodeses i de almene kommunale tilbud. Socialafdelingen varetager indsatsen omkring borgere med autisme, senhjerneskade, udviklingshandicap og fysiske handicap. Indsatsen retter sig mod tilbud indenfor bostøtte, aktiviteter- og samvær, beskyttet beskæftigelse, kompenserende specialundervisning for voksne og særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse.
Kendetegnende for borgerne er, at de i varierende grad har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
I Udvikling og Relation, Skive (URS) leverer vi bostøtte til borgere med udviklingshandicap og senhjerneskade. Fra årsskiftet går vi en ny vej og samler medarbejdere fra URS med medarbejdere fra AutismeCenter Skive så al bostøtte leveres fra én organisation.
Derudover driver organisationen også Café KURS, som er et u-visiteret fritidstilbud, og hvor der er et lille beskæftigelsestilbud samt et aktivitetstilbud til seniorer.
Fra årsskiftet består vores afdeling af 40 medarbejdere, hvoraf du vil blive nærmeste leder for ca. halvdelen
Et attraktivt lederfællesskab
Som afdelingsleder får du reference til lederen, som du samarbejder tæt med i det daglige. Derudover indgår du i et samlet lederforum på tværs af Socialafdelingen med 18 lederkolleger. Du vil hurtigt opleve, at vi er en flok af ledere der søger samarbejde, vidensdeling og inspiration hos hinanden, for vi tror på at det er vejen frem i udviklingen af vores tilbud.
Dine opgaver som afdelingsleder: Vi skal være et nyt lederteam, hvorfor den endelige opdeling af ansvarsområder ikke er fastlagt.
Det er noget vi gør i fællesskab med baggrund i vores samlede kompetencer.
Vi tilbyder:
- 40 fagligt stærke og engagerede medarbejdere der brænder for deres arbejde.
- Ca. 270 fantastiske borgere, der får støtte i varierende grad.
- Gode muligheder for at sætte dit præg på udvikling af en ny organisation, med fokus på hvordan vi sikrer den bedste støtte for borgerne, sikrer et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, og sikrer fortsat udvikling af den faglighed der skal til for at arbejde med målgrupperne.
Vi søger en afdelingsleder:
- der tager ledelse alvorligt, men ikke højtideligt.
- der ser dialog, nysgerrighed og respekt som grundsten i god ledelse
- med ledelseserfaring og lederuddannelse, eller som er indstillet på at tage det.
- med relevant faglig baggrund og med specifikt kendskab til autismeområdet.
- der kan inspirere, er innovativ, tør gå efter de muligheder der byder sig, og prøve ting af, og som inddrager medarbejderne og deres kompetencer og bidrag i den fortsatte udvikling.
- der udviser tillid til, at medarbejderne altid gør det bedste de kan indenfor de rammer der er til stede.
- der insisterer på, at organisationen skal stræbe efter at være i fortsat udvikling til gavn for borgere og medarbejdere.
- som vægter arbejdsmiljøarbejde højt, så vi sikrer det bedste for medarbejderne.
- der har kendskab til arbejdstidsregler, overenskomster og relevant lovgivning på området.
Da vi sammen skal skabe en ny organisation, vil der blive et stort fokus på at udvikle en ny fælles kultur, og at organisationen skal flytte i nye fysiske rammer hurtigst muligt i det nye år.
Det vil altså blive et spændende og hektisk forår, hvor vi får brug for en rummelig, struktureret og hjertevarm afdelingsleder der kan understøtte, at vores organisation kommer suverænt godt fra start – er det dig?!
Ansættelsesvilkår:Stillingen der er på 37 timer ønskes besat den 1. januar 2025, med løn og vilkår i henhold til gældende lederoverenskomst.
Ansøgningsfrist: 21. november kl. 12.00Samtaler forventes afholdt tirsdag den 26. november
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder Tina Brandhøj Boel, telefon 21 19 11 82.
Link til funktionsbeskrivelse for afdelingsleder i Socialafdelingen
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.