Faglig leder (socialrådgiver) til behandlere af udsatte familier - Glostrup

apartmentCenter for Unge og Familier placeGlostrup calendar_month 

Vil du vejlede og udvikle et team af dygtige behandlere – og sikre, at udsatte familier får den bedst mulige støtte?

Har du kommunal indsigt, erfaring med familiebehandling, og er du procesorienteret og relationskompetent?

{{

Du skal kunne inspirere, sparre og motivere et team af fagligt velfunderede og motiverede behandlere. Samt sikre vores behandlingsmetode forbliver levende og relevant.
  • Henrik Luplau Klitgaard, ejer

}}

Velkommen til Center for Unge og Familier

Center for Unge og Familier (CUF) er en privatejet virksomhed med 15 års erfaring i familiebehandling til udsatte børn, unge og familier. Vi tilbyder en veldokumenteret og helhedsorienteret indsats målrettet børn og unge i alderen 6–25 år med komplekse psykosociale udfordringer.

Læs mere om os og vores behandlingsmetoder på: www.cuf.dk.

Din rolle som faglig leder

Du får det faglige ansvar for et team af pt. seks behandlere. Dit fokus er at understøtte og videreudvikle brugen af vores behandlingsmetode SMI – Struktureret Multisystemisk Indsats – som bl.a. bygger på en systemisk og relationsorienteret tilgang.

Du indgår, i begyndelsen af din ansættelse, som behandler i vores behandlingsteam, så du får hands-on erfaring med metoden og det konkrete arbejde i familierne – det vil samtidig være en del af din introduktion og oplæring i metoden.

Herefter vil dine opgaver som faglig leder bl.a. inkludere:

  • Faglig sparring og løbende vejledning af behandlere
  • Procesledelse og faglig kvalitetssikring af familiebehandlingsforløb
  • Deltagelse i møder med samarbejdspartnere, herunder forvaltninger, skoler og psykiatri
  • Tæt samarbejde med ledelsen om udvikling og fastholdelse af behandlingskvalitet
  • Implementering og videreudvikling af SMI i praksis

Hvem er du?

Vi søger en fagligt stærk og erfaren socialrådgiver, som:

  • Har erfaring med familiebehandling og kommunal praksis
  • Har indsigt i – eller erfaring med – supervision og procesledelse
  • Har lyst til at lære og arbejde med en konkret behandlingsmetode
  • Trives i en hverdag med både struktur og fleksibilitet
  • Har evnen til at skabe struktur, faglig udvikling og trivsel i en omskiftelig hverdag
  • Har gode samarbejdsevner og naturlig autoritet i relation til både kolleger og samarbejdspartnere
  • Bidrager med faglighed, ro og godt humør

Et team med hjerte og humor

Vi brænder for faglighed og menneskelig udvikling – og prioriterer et tæt, tillidsfuldt og sjovt arbejdsmiljø. Her får du både stor frihed og et stærkt fællesskab.

Er du klar til at gøre en forskel?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Direktør Henrik Luplau på tlf. 2594 2086 eller souschef Nikolaj Nissen på tlf. 2594 2072.

Send dit CV via nedenstående link senest den 23. 05. 2025. Vi beder dig indlede CV’et med et par linjer om, hvorfor du søger stillingen.

Hvis du kommer i betrgtning til stillingen, er der samtaler d. 25.5 og 27.5 – du skal være opmærksom på, at der er 2 samtaler, såfremt du kommer videre fra 1. samtale.

Hvis du ikke er blevet kontaktet inden ansøgningsfristen er udløbet, er du ikke kommet i betragtning til stillingen.

CV’er sendt uden om linket tages ikke i betragtning.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentRegion SjællandplaceHolbæk, 44 km fra Glostrup
I Distriktspsykiatrien Holbæk og Kalundborg søger vi en socialrådgiver/socialformidler til vores F-ACT team, da vores tidligere kollega har valgt at søge andre udfordringer. Stillingen vil være på 37 timer, men vi er selvfølgelig åbne for at tale...
apartmentLATA Integration & Trivsel ApSplaceAlbertslund, 3 km fra Glostrup
Organisationen består af 4 forsorgshjem med 7 pladser på hver. LATA vægter faglighed højt og ansætter derfor hovedsageligt personale med en relevant bachelorgrad eller højere, dvs. pædagog, socialrådgiver mv. Vi favner en høj etnisk diversitet blandt...
apartmentLATA Integration & Trivsel ApSplaceAlbertslund, 3 km fra Glostrup
pædagog eller socialrådgiver. Du brænder for det socialfaglige arbejde i relation til en sårbar og udsat målgruppe, og du kan se de pædagogiske udfordringer i selv de små ting. Du kan metodisk og struktureret foretage observationer og beskrivelser samt...