Teknisk servicemedarbejder til Ørbygård, Rødovre Kommune
Om jobbet
Ørbygård består af plejehjem med 82 pladser, dagcenter og seniorcafé, samt en række servicefunktioner.Ørbygård ligger centralt i Rødovre, tæt på offentligt transport, indkøbsmuligheder, Damhussøen og grønne områder.
Det totale bebyggende areal er ca.12.000 m2.
Du bliver ansat i Teknisk Afdeling, hvis hovedopgaver er vaskerifunktion og tekniske & praktiske serviceopgaver for hele Ørbygård. Vi er 5 medarbejdere med forskellig faglig baggrund, som fælles understøtter kerneopgaven for borgere og beboere på plejehjem, cafe, dagcenter og eksterne klubber.
Arbejdsopgaverne er alsidige og varierende, med det primære fokus på:
- Vaskerifunktion, vask af tøj fra borgere.
- Kørsel med vores minibus (B-kørekort)
- Køkkenopgaver
- Diverse opgaver såsom affaldshåndtering, forefaldne opgaver
- Flytning af inventar og rydning af boliger
- Opstilling i festsal og mødelokaler
- Udvikling af eget fagområde
- Servicering af hele huset og udefrakommende klubber
- Indgå i samarbejde med kollegaer internt samt med eksterne leverandører.
Du har en stærk faglighed og gerne erfaring med vask af tøj. Det er vigtigt, at du har flair for praktisk arbejde.
Vi søger en ny kollega, der ligesom os selv kan lide at arbejde med og for mennesker. Du sætter kvalitet og service højt på dagsorden.
Vi sætter beboernes og borgernes behov i centrum isamarbejde med vores øvrige kollegaer.
Vi forventer, at at du er:
- Serviceminded
- Taler og skriver dansk.Kan besvare og skrive mails.
- God til at være sammen med andre mennesker
- Omgængelig / nem at snakke med
- Innovativ
- Mødestabil
- Gerne har erfaring med vaskerifunktionen
- Har kørekort til bil (B-kørekort)
Ørbygård har et arbejdsfællesskab med fokus på høj faglig kvalitet.
Vores fælles kerneopgave på tværs er, at vi bidrager til at skabe en værdig og meningsfuld dagligdag for ældre mennesker.
Vi kan tilbyde:
- En mangfoldig arbejdsplads med fokus på tillid, værdighed og respekt for den enkelte
- Gode, moderne rammer ude og inde
- Mulighed for at have stor indflydelse på eget arbejdsområde
- Selvstændig planlægning af arbejdsdagen
- En kommune med gode vilkår for medarbejdere
37 timer ugentligt
Løn efter overenskomst
AnsøgningAnsøgningsfrist d.19.november
Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.
Kørekort: B Almindelig bil