[ref. h7733222] Student til CBS’ kommunikationsteam med flair for visuel kommunikation - Copenhagen Business School

apartmentCopenhagen Business School placeFrederiksberg calendar_month 
Vil du hjælpe med at fortælle de gode historier om CBS? Har du flair for visuel kommunikation og lyst til at arbejde med indhold til sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve? Vi søger en dygtig og kreativ studentermedhjælper til CBS’ kommunikationsteam, som kan arbejde ca.

15 timer om ugen.

Om os

Du bliver en del af CBS' kommunikationsteam, som består af ni medarbejdere og to studentermedhjælpere. Vi arbejder tæt sammen med et større team på omkring 30 kolleger, der dækker områder inden for strategi, ledelsesbetjening og kommunikation.

Teamets opgaver spænder bredt fra pressearbejde og artikelskrivning til koordinering og rådgivning, der understøtter CBS' ledelse.

Dine opgaver

Du vil få en alsidig rolle, hvor du arbejder både med tekst og visuelle opgaver:

  • Grafisk arbejde: Redigering og håndtering af billeder, opsætning af PowerPoint-præsentationer samt produktion af grafik og infografik.
  • Indhold til sociale medier, hjemmeside og nyhedsbreve: Skab engagerende og visuelt indhold, herunder grafikker, små videoer og SoMe-opslag.
  • Ad hoc-opgaver: Forskellige opgaver som research, opdatering af nyheder på hjemmesiden samt administrative opgaver.
  • Mediekontakt: Bidrag til pressearbejde, herunder besvarelse af henvendelser fra journalister.

Om dig

Vi søger en engageret og kreativ studerende til at løse opgaver inden for både skriftlig og visuel kommunikation. Vi forventer ikke, at du allerede mestrer alle færdighederne, men at du har lyst og mod på at lære. Ideelt set læser du en kommunikations- eller visuel uddannelse som journalistik, retorik eller lignende og har erfaring med digitale medier og visuelle værktøjer.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Adobe CS og evt. Premiere Pro eller After Effects.

Du trives i en dynamisk afdeling med en bred vifte af fagligheder, kan samarbejde på tværs af roller og sætter pris på variation i dine opgaver. Det er også vigtigt, at du er indforstået med, at nogle dage vil have en overvægt af administrative opgaver.

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart er medio december, eller hurtigst muligt herefter. Den gennemsnitlige arbejdstid er 15 timer om ugen.

Ansættelse vil ske i henhold til HK-organisationsaftalen og Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansatte Organisationer (OAO-S Fællesoverenskomsten).

Lønnen udgør p.t. mellem kr. 140,57 og kr. 147,46 pr. time og afhænger af tidligere beskæftigelse inden for kontorfaget og uddannelsesniveau. Der indbetales pension. Pensionsbidraget udgør 15% af de pensionsgivende løndele.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er aktiv studerende ved en højere læreanstalt.

Rekrutteringsprocessen

Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Er du interesseret?

Send din ansøgning via linket senest den 30. november. Vi holder samtaler i de to første uger af december.

Kontakt: Martine Mengers, journalist og teamkoordinator, mail: mm.slk@cbs.dk eller telefon 41852627

Ansøgningsfrist: 30-11-2024

Ansøg

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

apartmentSocial- og ÆldreministerietplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Student til Presse og Kommunikation i Social- og Boligministeriet Lyder et job, som kombinerer politik og kommunikation som et drømmestudenterjob for dig? Så skal du søge stillingen som studentermedhjælper i Social- og Boligministeriets Presse...
electric_boltStraks start

Redaktør til intern kommunikation

apartmentEnergistyrelsenplaceKøbenhavn, 5 km fra Frederiksberg
Vil du være med til at sætte strøm til Energistyrelsens kommunikation? Energi, forsyning og den grønne omstilling fylder mere og mere – både i den politiske diskussion og rundt omkring middagsbordet hos den enkelte dansker. Det stiller store og nye...
apartmentEnergiforum DanmarkplaceGlostrup, 8 km fra Frederiksberg
og netværksmøder, og også generelt i forhold til foreningens virke, fx hjemmesiden. Dine hovedopgaver bliver:  •  at være backup for vores fagnetværk og lokalgrupper, hvad angår kommunikation og administration, samt sikre at vores møder bliver planlagt og afholdt...