Sygeplejerske til koordinerende ambulant funktion i Regionspsykiatrien Horsens

apartmentRegion Midtjylland placeHorsens calendar_month 

Da én af vores sygeplejersker har søgt over i et andet team i Klinik 1, har vi nu en stilling som koordinerende ambulant sygeplejerske ledig pr. 1. dec. 2024. Stillingen er på 37 timer/ugentligt.

Som koordinerende sygeplejerske skal du være med til at varetage en intensiveret indsats målrettet patienter med mange indlæggelsesdage og genindlæggelser. Der er afsat både tid og råderum til i høj grad at være tilgængelig for både patient, pårørende, bosted og interne samt eksterne samarbejdspartnere.

Indsatsen og primær målgruppe

Indsatsen vil fortrinsvis være målrettet patienter inden for psykose og det affektive spektrum. Patienter med personlighedsforstyrrelse og ADHD er således ikke et mål for indsatsen.

Indsatsen er inspireret af Stepped Care-modellen, hvor evidensbaserede indsatser organiseres efter mindstemiddelprincippet. Mindstemiddelprincippet indebærer, at en indsats skal finde sted så tidligt som muligt på det mindst indgribende niveau, før intensiteten af indsatsen eventuelt øges.

Indsatsens formål:

  • at færre patienter bliver så syge, at psykiatrisk indlæggelse eller tvangsindlæggelse er nødvendigt
  • at mindske antallet af indlæggelsesdage for patienter
  • at mindske antallet af genindlæggelser for patienter
  • at mindske anvendelsen af tvangsforanstaltninger for patienter
  • at optimere samarbejdet mellem bosteder og Regionspsykiatrien Horsens, så den enkelte patient oplever bedre og færre overgange mellem de to tilbud

Som koordinerende ambulant sygeplejerske vil du have ansvaret for bl.a. nedenstående:

  • forløbsansvar for specifikke patienter
  • indlæggelsesforebyggende indsatser
  • opsøgende besøg
  • hyppig kontakt af behandlende karakter
  • videndeling mellem bosteder og RPH
  • koordinerende opgaver i overgangen mellem klinik/sengeafsnit/bosted og kommune
  • medvirke til at kvalificere behandling under indlæggelse
  • sundhedsfaglig rådgivning, supervision og undervisning af specifikt personale på bostederne

Du bliver makker med en sygeplejerske med specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, flere års erfaring og dedikeret til opgaven. I vil fysisk være placeret sammen, og du vil få et struktureret introduktionsprogram og tæt følgeskab i de første måneder.

I vil i fællesskab planlægge og prioritere opgaverne i samarbejde med de 2 oversygeplejersker i klinik 1 & 2.

Der vil være mulighed for sparring og supervision i nødvendigt omfang, og du vil blive en del af en større gruppe af ambulante sygeplejersker.

Vi forventer af dig:

  • at du er sygeplejerske med erfaring fra sundhedsvæsenet og/eller det psykiatriske speciale
  • at du har lyst og evner til at skabe løsninger på patientens præmisser
  • at du har erfaring med dialog som udgangspunkt for samarbejde på tværs
  • at du kan arbejde selvstændigt med og er interesseret i at videreudvikle og understøtte vores fokus på at forkorte og forebygge indlæggelser og genindlæggelser

Om Regionspsykiatrien Horsens

I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelse. Vi er specialeopdelt i klinikkerne, men sengeafsnittene har en bred vifte af alle patientkategorier.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca.

213.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til Psykiatri- og Socialområdet i Region Midtjylland.

RPH har ca. 240 medarbejdere og har 3 ambulante Klinikker, Klinik 1, 2 og 3 for psykiatriske lidelser. Desuden rummer vi 3 sengeafsnit, afsnit O1, O2, 03 samt 2 visiterede modtagelsespladser.

Klinik 1 består af 4 teams:

  • Team for psykoser
  • Team for nyopdaget skizofreni
  • Team for ADHD
  • Retspsykiatrisk team

Klinik 2 består af 5 teams:

  • Team for mani og depression
  • Team for personlighedsforstyrrelser
  • Team for angstlidelser
  • Team for ældrepsykiatri
  • Team for psykiatrisk udredning

Klinik 3 består af:

  • Psykiatrisk Akutenhed
  • Dobbeltdiagnose team

Her kan du læse mere om vores afdeling

Der stilles bil til rådighed til udkørende besøg.

Ansættelsesvilkår og løn

Arbejdstiden vil fortrinsvis være i dagstid kl. 8.00-16.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR samt mulighed for lokal løndannelse.

Attester

Vi indhenter almindelig straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Yderligere oplysninger

Kontakt oversygeplejerske Anja Søndergaard på telefon 21 28 79 59, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler

Ansøgningsfristen til stillingen er kort - den 10. nov. 2024.

Samtaler afholdes den 12. nov. 2024 i tidsrummet kl. 10-12.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

apartmentRegion MidtjyllandplaceHorsens
Brænder du for at arbejde med i et ortopædkirurgisk sengeafsnit med engagerede og dygtige kolleger, så har du chancen nu! Vi søger en sygeplejerske til fast stilling fra den 1.12 2024, eller efter aftale. Vi tilbyder 37 timer/uge...
apartmentSølund-, Akut-, Natsygepl.placeSkanderborg, 20 km fra Horsens
Barselsvikariat som sygeplejerske i Landsbyen Sølund – en spændende mulighed! Er du sygeplejerske, og brænder du for at arbejde med voksne med udviklingshæmning? Så har vi en fantastisk mulighed til dig! Vi søger en barselsvikar, der vil indgå...
apartmentVejle KommuneplaceVejle, 26 km fra Horsens
Har du lyst til at arbejde som sygeplejerske i Distrikt Nørremarken? Hos os får du mulighed for at skabe meningsfulde relationer med såvel borgeren og dennes pårørende. Du vil have ansvar for at udføre individuelle indsatser af forebyggende...