Timelønnede vikarer og en fast flyver 12 timer om ugen til Hvalen - København - ref. k6609515

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2024
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Det særlige dagtilbud Hvalen er et specialpædagogisk dagtilbud (§ 32) normeret til 35 børn. Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med varige generelle eller vidtgående udviklingsforstyrrelser, herunder primært autismespektrumsforstyrrelse, ADHD m.m.

Hvalen ligger på Islands Brygge, Artillerivej 75, direkte op ad Amager Fælled og tæt på busforbindelse og Metrostation.

Institutionens åbningstid er kl. 7.30-16.30 på alle hverdage.

Børnene er fordelt på 5 stuer. Personalegruppen rummer pædagoger, pædagogmedhjælpere, fysio- og ergoterapeuter samt gårdmand, køkken- og rengøringspersonale.

Vores kerneopgave er: Vi skaber rammer for, at børn med særlige behov får de bedste muligheder for trivsel, udvikling og læring til at mestre livet. Dette gøres i samarbejde med børnenes forældre.

Vi tager udgangspunkt i en målrettet tværfaglig indsats ud fra det enkelte barns specifikke behov og nærmeste udviklingszone.

Hvalen er en del af Specialklyngen i Københavns Kommune. Specialklyngen består af i alt seks særlige dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Institutionerne ligger rundt om i Københavns Kommune.

Få mulighed for at gøre en forskel i børnenes liv

Vi søger vikarer, der i samarbejde med det øvrige pædagogiske personale kan rumme og tackle de udfordringer, hverdagen byder på, med en anerkendende tilgang. Vi ser gerne, at du er uddannet pædagog, er pædagogstuderende eller har anden relevant erfaring inden for målgruppen.

Institutionen rummer en mangfoldig børnegruppe med vidt forskellige funktionsnedsættelser. Du får mulighed for at gøre en forskel i børnenes liv og blive motiveret af det sjove og spændende i dagligdagen.

Vores pædagogiske metoder tager udgangspunkt i det enkelte barn og omfatter:

  • TEACCH-inspireret pædagogik
  • Totalkommunikation
  • Boardmaker og struktur
  • Udeliv og kreative og motoriske udfoldelser
  • Low Arousal

Vi arbejder systematisk med udgangspunkt i:

  • Københavns Kommunes pejlemærker og trivselsvurderinger (TOPI)
  • Statusrapporter og handleplaner
  • SMTTE-model

Vi søger dig, der:

  • kan bistå pædagogerne i det pædagogiske arbejde omkring børnene
  • kan møde barnet på dets udviklingstrin og tage udgangspunkt i barnets ressourcer
  • kan støtte barnet i relationen til andre samt i at opnå større selvstændighed, selvhjulpenhed, selvtillid og selvværd
  • vil være en del af et arbejdsfællesskab med fokus på at skabe en udviklende og god arbejdsdag for alle
  • er loyal og imødekommende i samarbejdet med forældre, kolleger og klyngens ledelsesteam
  • kan tilbyde hjælp kontinuerligt og være tilgængelig i dagtimerne og dermed skabe gode relationer til børnene
  • vil være med at til at understøtte stabiliteten i børnenes hverdag, da vi dækker ind ved ferie og sygdom m.m.
  • kan gå på tværs af stuerne

Derudover søger vi en fast flyver til ansættelse 12 timer om ugen, som skal gå på tværs af huset.

Hvad kan vi tilbyde dig?

En arbejdsplads, der har fokus på:

  • et imødekommende arbejdsmiljø med et godt arbejdsfællesskab
  • kommunikation/sprog
  • det gode børneliv
  • god faglig refleksion og sparring
  • tydelig ledelse og kommunikation
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere information

Besøg Hvalens hjemmeside

Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Mie Kristiansen på 51 52 00 25.

Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024

Samtaler afholdes løbende.

apartmentH/Agerholm Service PartnerplaceKøbenhavn
Vi søger en rengøringsassistent 12 timer ugentligt. Arbejdet udføres på Amager, tæt på metroen station. Arbejdet udføres: Mandag 3t. 15min. Onsdag 4t. 45min. Fredag 4t. Du må møde i tidsrummet mellem kl. 7-9. Om stillingen og dine arbejdsopgaver...
apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceHerlev, 13 km fra København
Da familien har 12 timer til rådighed, vil der være tale om 2 vagter pr. måned.. Nærmere mødetidspunkt aftales direkte med familien. Stillingen kræver en mødestabil og ansvarlig person, der har lyst til at udvikle en relation til pigen, så pigen kan...
apartmentLeute ApSplaceRoskilde, 32 km fra København
og interesser som bl.a. kan være at tage ud i naturen, tegne eller gå på legepladser. Arbejdstider: 12 timer pr. måned. 3 søndage om måneden fra kl. 10:00 - 14:00 eller 2 søndage om måneden kl. 10:00 - 16:00. Om dig:  •  Du er uddannet pædagog, lærer...