Spændende stilling som sundhedsplejerske i Ishøj Kommune

apartmentIshøj Kommune placeIshøj calendar_month 

Vi er optaget af det sunde liv for børn og unge.

Vi søger en sundhedsplejerske til en stilling på 34 timer med ansættelse pr. 1.8.2025, da vores gode kollega har valgt at gå på pension efter 33 år i sundhedsplejen i Ishøj.

Som sundhedsplejerske i Ishøj kommune vil du indgå i et stærkt fagligt praksisfællesskab, hvor sundhedsplejens position i det tværprofessionelle samarbejde vægtes højt.

Sundhedsplejen i Ishøj kommune har en ydelsesprofil med seks hjemmebesøg til alle familier og tilbud om graviditetsbesøg til alle førstegangsgravide. Basissundhedsplejen suppleres med en vifte af særlige tilbud som Ammerådgivning, Motorikrådgivning, Ung mødregruppe, Sundhedsplejens legestue og Overvægtsindsats for skolebørn.

Vi har et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp omkring tilbuddet ” Ny mor i Danmark”.

Vi har et tæt samarbejde med daginstitutionerne, og vi tilbyder overgangsbesøg.

Vi er et team på 13 sundhedsplejersker med en sundhedsfaglig leder. Alle sundhedsplejersker er uddannet i den løsningsfokuseret tilgang (LØFT).

I sommeren 2025 åbner Børnenes Hus i Ishøj, som har til formål at samle og styrke Ishøj Kommunes tidlige forebyggende indsatser til kommende forældre og småbørnsfamilier med børn i alderen fra 0 - 6 år. Projektet er knyttet til puljen ”Udbredelse af familiehuse i hele landet', som er en del af reformen 'Børnene Først'.

Vi er i sundhedsplejen en del af projektet.

Til stillingen søger vi en uddannet sundhedsplejerske som:

  • Har faglig nysgerrighed på forskellige kulturer, forståelser og logikker.
  • Har fokus på inddragelse af børn og forældres perspektiv.
  • Har viden om og erfaring med at samarbejde med børn og familier i sårbare og udsatte positioner.
  • Er optaget af tværprofessionelt samarbejde til gavn for børn og familier.
  • Har en positiv tilgang til faglig udvikling og læring.
  • Har lyst til at indgå i et teamsamarbejde med fagligt engagement og humor.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling, hvor dine arbejdsopgaver omfatter skolearbejde og småbørnsbesøg.
  • Mulighed for faglig udvikling, herunder uddannelse i ADBB, PUF og LØFT.
  • Supervision med ekstern supervisor og ADBB-supervision.
  • En engageret faggruppe med et fagligt fællesskab og godt humør.
  • En tværfaglig organisering, hvor børn og familiers perspektiv er i fokus, og vi har den løsningsfokuserede tilgang som fælles fagligt afsæt.
  • Tværfagligt samarbejde organiseret i områdeteams med mulighed for ugentlig sparring.
  • En spændende arbejdsplads med gode muligheder for at præge den faglige udvikling i organisationen.
  • Introduktionsprogram og mentorordning.

Center for Børn og Forebyggelse

Sundhedsplejen er en del af Center for Børn og Forebyggelse i Ishøj Kommune.

I Ishøj kommune er målet helt overordnet at sikre, at Ishøjs børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale. Vi har i Center for Børn og Forebyggelse et stort ansvar i forhold til at have tilbud til rådighed, der bygger på erfaring og forskningsbaseret viden.

Center for Børn og Forebyggelse varetager opgaver indenfor det specialiserede børne- og ungeområde, det specialpædagogiske område (PPR-funktioner), sundhedsplejen, tandplejen og det kriminalpræventive område.

I Ishøj kommuner betragtes ledelse som noget, som vi skaber i relationer mellem lederne og medarbejderen. Som ledelse skaber vi gode rammer for opgaveløsningen og værdsætter det gode følgeskab lige så vel som det gode lederskab.

Om Ishøj Kommune

I Ishøj kommune bor aktuelt omkring 23.000 indbyggere, hvoraf knap en fjerdedel er børn og unge under 18 år. Styrken ved at være en mindre kommune er, at en idé hurtigt kan blive til virkeligheden, uanset hvor i organisationen, vi er placeret.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Stillingen er med ansættelse fra 1.8.25.

Ansættelsesprocessen

Hvis du er blevet nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte sundhedsfaglig leder Winnie Damgaard-Iversen tlf. 29413517 eller sundhedsplejerske Liselotte Vinther Winsløv tlf. 24493575.

Ansøgningen skal være os i hænde senest d. 4.5. 2025. Vi forventer at afholde 1.samtale d. 8.5.25 og 2. samtale d. 15.5 25.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 16 km fra Ishøj
har du nu mulighed for at blive en del af vores team af fagligt engagerede sundhedsplejersker i et nyt og moderne kontorfællesskab. Vi søger en sundhedsplejerske, der har lyst til at arbejde både med småbørn og skolebørn. At arbejde som sundhedsplejerske i område...
apartmentBrøndby KommuneplaceBrøndbyvester, 5 km fra Ishøj
frem til at høre fra dig. En stilling med stor indflydelse for børn og familier og den tidlige indsats Som sundhedsplejerske i Brøndby Sundhedspleje indgår du i et tæt samarbejde med dine kollegaer – herunder en gruppe på 19 sundhedsplejersker...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 16 km fra Ishøj
nye kolleger. Barselsvikariatet er på ni måneder i perioden fra den 1. juli 2025 til den 31. marts 2026. Vi er organiseret i fire mindre teams bestående af 10-13 sundhedsplejersker. Vi har et bredt spænd i aldersfordelingen og det giver et godt...