Social- og sundhedshjælper udekørende nattevagt til hjemmeplejen – DU søges!

apartmentSilkeborg Kommune placeSilkeborg calendar_month 

Har du mod på faglige udfordringer og en varieret arbejdsdag? Vægter du et godt arbejdsmiljø? Så er Team Fælles Nat garanteret noget for dig.

Team Fælles Nat er Silkeborg kommunes natberedskab i hjemmeplejen. Ind mødested i Sundhedshuset, Toldbodgade 29-31, 8600 Silkeborg.

Som udekørende nattevagt skal du – udover faste natbesøg - være forberedt på akutte opgaver og uforudsete situationer, hvilket kræver fleksibilitet og ro i pressede situationer. Det er netop denne uforudsigelighed, som gør arbejdet både afvekslende og spændende.

Vi er et driftigt team, som dækker hele Silkeborg Kommune i nattimerne med 8 medarbejdere i vagt. Alle ruter er i bil, som arbejdsstedet stiller til rådighed. Gyldigt kørekort er derfor en nødvendighed.

Vi søger en social- og sundhedshjælper hurtigst muligt, eller efter aftale.

Stillingen er på 28 timer gennemsnitligt om ugen med 7/7 ordning – hvor du skal arbejde i lige uger. der afholdes løbende samtaler.

Vi tilbyder dig:
Et team bestående af 15 engagerede kollager, der brænder for at løse opgaver om natten. Vi lægger vægt på samarbejde og sammenhold. Hos os vil du opleve et stærkt kollegialt fællesskab hvor faglig dygtighed og spændende udfordringer er i fokus.

Du kommer til at samarbejde med dygtige kollegaer samt udekørende sygeplejersker. Du får et introforløb til arbejdsopgaverne, samt nødvendige kurser.

Vi lægger vægt på:

  • At du er selvstændig og struktureret og kan arbejde effektivt
  • At du kan skabe overblik over dine opgaver
  • At du kan samarbejde tværfagligt og på tværs af vagtlag
  • At du kan bidrage med et godt humør og positiv energi
  • At du kan bidrage med en høj faglighed og understøtter udviklingstiltag
  • At du kan medvirke til et godt samarbejde omkring kerneopgaven, hvor vi samarbejder med borgeren om at styrke sundhed og fremme borgerens selvstændige og meningsfulde liv

Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Fælles Nat Gitte Nielsen tlf. 2179 0561. Mail. Gitte.nielsen4@silkeborg.dk

Ansættelse 1. januar 2025 eller snarest herefter.

Ansøgningsfrist fredag 13. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 51.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentG-Tjh. Frit ValgplaceGalten, 23 km fra Silkeborg
Vi har mulighed for at tilbyde dig en stilling som social- og sundhedshjælper, fortrinsvis i dagvagt, med en ugentlig arbejdstid på 30-37 timer. Vi søger efter en kollega, der brænder for faget, og som også er indstillet på at udvikle...
apartmentIkast-Brande KommuneplaceBrande, 36 km fra Silkeborg
sammen med andre Social- og sundhedsassistenter og Social- og sundhedshjælpere. De pårørende bliver ligeledes tætte samarbejdspartnere. Som vores social og sundhedshjælper har du:  •  En nærværende og omsorgsfuld tilgang til plejen med et smil på læben...
apartmentFælles NatteamplaceHorsens, 39 km fra Silkeborg
Vil du være en del af natteamet. Fælles nat søger 1 social- og sundhedshjælper eller assistent til fast nattevagt 28 timer ugentlig fra 1.1.2025 eller efter aftale. Mødetiden er 23.15. – 07.15. Stillingen er som udgangspunkt 28 t/uge med mulighed...