[ref. u0130421] Vild med vuggestue? Uddannet pædagog søges til Børnehuset ByToften - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 04.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Genopslag

Da vi ønsker at ansætte en uddannet pædagog, genopslår vi denne spændende stilling for at udvide ansøgerfeltet. Mød os på Børnehuset Bytoften.

Synes børn, at du har x-factor? Så er du den rigtige ansøger hos os. Vi søger nemlig en pædagog, som kan fange børnenes initiativer, følge dem og opstille spændende læringsmiljøer.

Det er vigtigt for os, at du har en faglighed, som du kan sætte ord på, fordi bevidstheden om, hvordan der skabes og bevares en høj faglig kvalitet, er afgørende i vores hverdag.

Vi har i forvejen en høj pædagogisk kvalitet, og i fremtiden vil vi sætte fokus på, hvordan vi kan indrette de fysiske læringsmiljøer, så de i endnu højere grad imødekommer alle børns behov for både højt aktivitetsniveau og rolige stunder. Hvis du har flair for pædagogisk indretning, er det kun et plus, og vi hjælpes naturligvis alle ad i processen.

ByToften ligger på to matrikler. I vores afdeling på Toften 4 i Brønshøj, har vi nu en ledig pædagogstilling i vuggestuen. I huset er der både vuggestue og børnehave, og vi arbejder tæt sammen.

Vi lægger vægt på et anerkendende og inkluderende miljø, hvor hvert barn mødes med tryghed, nærvær og omsorg.

Vi deler os altid op i så små grupper som muligt, så vi kan skabe de bedst mulige deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi vægter et legende og eksperimenterende læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for at udforske og opdage verden omkring sig.

Vores hus er præget af mange forskellige kulturer og nationaliteter. Derfor er det vigtigt, at vores nye kollega er åben og imødekommende. Vi sætter pris på forskellighed og respekt mellem os.

Vi ser børn som unikke individer, hvis handlemuligheder er et resultat af vores organisering og relationelle tilgang til dem. Derfor er det også vigtigt for os at reflektere sammen og få sparring af hinanden, så vi kan blive ved med at udvikle os.

Ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte pædagogisk leder Lene Nielsen på 23 39 04 78.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 14. april 2025

Vi afholder samtaler løbende.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
udvikling, læring og dannelse i en vuggestue sammen med dygtige medarbejdere? Vi søger en pædagogisk leder til Valby Vuggestue, som brænder for at styrke og udvikle arbejdsfællesskabet og sætte en fortsat klar pædagogisk retning. Hvis det er dig, så...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceRoskilde, 32 km fra København
Ønsker du at påvirke fremtiden for små børn? Vil du være med til at sætte retning og skabe de bedst mulige rammer for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse i en vuggestue sammen med dygtige medarbejdere? Vi søger en pædagogisk leder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
plads til at forme din egen pædagogiske hverdag? Så kom og bliv en del af vores fantastiske vuggestue og børnehave i Hulahophuset. Vi har været gennem en stor udvikling og fået styr på rammerne – nu handler det om at fylde dem med liv, leg og læring...