Din Sociale Indgang i Københavns Kommune søger myndighedskoordinator, der vil arbejde relationelt og koordinerende med unge hjemløse - København
Søg jobbet
Område: SagsbehandlingAnsøgningsfrist:
- 03.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Vil du være med til at videreudvikle myndighedsindsatsen til de mest udsatte borgere og blive en del af et ambitiøst fagligt miljø med plads til livslang læring?
Så har du muligheden nu. Din Sociale Indgang i Københavns Kommune søger en passioneret og engageret myndighedskoordinator til Ungeindsatsen i teamet UPA 1.
Hvem er vi, og hvad arbejder vi for?Vi er Din Sociale Indgang, en ny enhed i Københavns Socialforvaltning. Fra januar 2025 har vi samlet myndighedsarbejdet for hele byen under ét tag på Borups Allé 43. Vores mål er at skabe de bedste forudsætninger for, at københavnere med handicap eller psykiske udfordringer kan leve et liv med kvalitet, mestring og udvikling.
Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt, og som myndighedskoordinator får du en unik mulighed for at være med til at forme fremtidens myndighedsarbejde for unge.
Ungeområdet
Vi er i alt fire grupper i Ungeområdet som foretager helheldssagsbehandling af borgere i alderen 18 til 30 år. UPA 1 er en ny gruppe bestående af 22 socialfaglige medarbejdere.
Vi søger en myndighedskoordinator til Ungeindsatsen i UNG UPA 1, som tilbyder en målrettet og helhedsorienteret indsats for unge i alderen 18-29 år med formålet at forebygge og afhjælpe hjemløshed. Vores mål er at give alle unge mulighed for et selvstændigt liv, så de i videst muligt omfang genvinder eller udvikler kompetencer og mulighederne for at fastholde en bolig, netværk, uddannelse, beskæftigelse mv.
Vi er en afklarende og udredende indsats som arbejder i et recovery og rehabiliterende perspektiv.
Fundamentet i Ungeindsatsen er Housing First, hvor egen bolig med støtte er i fokus og som myndighedskoordinator arbejder du ud fra afsæt i Samarbejdsmodellen.
Rollen som myndighedskoordinator
Du bliver en del af et specialiseret og dedikeret team, der består af fem myndighedskoordinatorer, som samarbejder tæt med fire bostøtter i CABB. Teamet er kendetegnet ved at have stærke kompetencer inden for koordinering af sager hos unge med komplekse behov, og ift.at arbejde tæt sammen med interne og eksterne professionelle i den unges liv.
Din rolle vil være at- Skabe en bærende og i flere tilfælde længerevarende relation til den unge
- Koordinere et hold af professionelle samt andet netværk omkring den unge
- Udarbejde sociale handleplaner, VUM, boligindstillinger m.m. som borgeren kan genkende sig selv i
- Træffe og skrive afgørelser på § 85a ud fra CTI og ICM, samt indstille til § 85 og §107 mm. efter serviceloven
- Arbejde systematisk med dele af Samarbejdsmodellens redskaber og værktøjer
- Koordinere og være mødeleder på netværksmøder med samarbejdspartnere og ud fra den unges ønsker og drømmer
- Foretage opfølgning på §110, § 109 og etablerede § 85a forløb, samt på udslusnings- og tilskudsboliger.
- Samarbejde tæt med bostøtterne
I Den Sociale Indgang lægger vi vægt på, at myndighedsarbejdet har høj kvalitet, og vi arbejder løbende på at dygtiggøre os inden for området.
Vi forventer, at du- er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse
- kan koordinere mellem kommunale forvaltninger og organisere tværgående indsatser
- har flair for det kontaktskabende arbejde og evner at motivere mennesker til at udvikle sig
- har kendskab til og erfaring med unge i social udsathed
- er kompetent og systematisk i myndighedsarbejdet i forbindelse med handleplaner, VUM, boligindstillinger og journalføring
- har et godt kendskab til relevant lovgivning, især Serviceloven og kan formidle afgørelser
Vi forventer, at du har mod på en dagligdag med cykelture, da vi er udkørende og bydækkende. Du skal være parat til at være opsøgende, vedholdende, empatisk og motiverende – også når der er tale om et langt sejt træk. Du skal samtidig være rummelig og bevidst om egne grænser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse den 1. maj eller snarest muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen – primært i dagtimerne i hverdagene fra kl. 8.00-15.24. Der er flexordning for medarbejderne.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HR-overenskomst for administration og IT.
Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til myndighedskoordinator Sacha Rasmussen på 20 48 57 62 eller afdelingsleder Morten Larsen på 51 71 73 59.
Søg via linket senest fredag den 14. marts 2025Samtalerne forventes at blive afholdt mellem den 19 og 26 marts i Telehuset, Borups Alle 43, 2200 København N.