Udviklingskonsulent til Odenses grønne omstilling - ref. e89899803

apartmentOdense Kommune placeOdense calendar_month 

Få ny natur til at ske – fra vi planter de første idéer til du står i et grønnere landskab. Bliv en del af et nyt projektteam i Odenses Klima- og Miljøforvaltning, hvor dine opgaver er alsidige og hvor samarbejde og projektstyring er alfa og omega på vejen mod mere og stærkere natur i kommunen

Odense Kommunes ambitiøse mål om at blive klimaneutral i 2030 og fordoble skov- og naturarealet vil kræve store beslutninger og spændende forandringer i det landskab, vi kender i dag

Derfor opruster Klima- og Miljøforvaltningen nu med en medarbejder, der kan træde til som engageret facilitator, når vi skal inddrage borgerne, sikre lokalt ejerskab på nye projekter og sørge for god formidling af nye projekter og planer om forandringer i landskabet.

Som Klima- og Miljøforvaltningens nye medarbejder vil du indgå i et nyoprettet projektteam, hvor du kan sparre med både erfarne projektledere fra Odense Kommune og nyansatte ligesom dig.

Dine hovedopgaver vil være at:

  • skabe og vedligeholde partnerskaber med fonde, lokale virksomheder og relevante aktører i projekter med fokus på omlægning af landbrugsjord til flere naturformål: CO₂-optag, kvælstofreduktion, grundvandsbeskyttelse og biodiversitet
  • planlægge og facilitere ’Grønt Topmøde’ i Odense Kommune. Det er et nyt årligt forum, hvor kommunen og lokale aktører kan udveksle ideer, skabe engagement, partnerskaber og samarbejde om udvikling af mere plads til natur og klimaformål i Odense Kommune
  • bidrage til at aktører i lokalområdet bliver inddraget og oplyst i skovrejsnings-, vådområde- og naturprojekter. Du skal være med til at sikre engagement fra kommunens borgere og virksomheder
  • bidrage til teamets fælles projektarbejde

Projektsteamets opgaver spænder bredt over bl.a.:

  • realisering af en bred vifte af skovrejsnings-, natur- og vådområdeprojekter
  • fundraising til skov, natur- eller vådområdeprojekter
  • kommunikation af projekter og ikke mindst initiativtager til god dialog og samarbejde
  • forhandling med lodsejere om, hvordan projekter bedst kan gennemføres
  • deltagelse i EU-finansierede og lignende eksternt finansierede projekter inden for natur- og miljøområdet
  • bidrage til kommuneplanlægning i forhold til områder, der understøtter og har betydning for gennemførsel af mål for natur, miljø og klima
  • bidrage med faglig understøttelse af politiske udvalg og ledelse på skov- og naturområdet

Om dig

Vi leder især efter en person, der brænder for at skabe lokalt engagement i, - og forståelse for arbejdet med den grønne omstilling. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Indsigt i og erfaring med miljø-, klima-. eller naturprojekter eller erfaring fra en styrelse, kommune, NGO, eller politisk organisation er en fordel.

Ligeledes vil stærke formidlings- og kommunikationsevner være et stort plus.

Som person er du god til at samarbejde, ligesom du er struktureret, vedholdende og evner at holde overblik og momentum såvel som deadlines.

Du vil indgå i tæt samarbejde med kolleger i Klima- og Miljøforvaltningen.

Hos os får du
  • et engageret politisk lederskab, der ønsker at gøre en forskel på det grønne område
  • et dynamisk og dedikeret arbejdsmiljø, hvor vi bakker hinanden op
  • plads i et team, der allerede har et godt arbejdsfællesskab
  • en spændende hverdag, hvor dagene sjældent er ens
  • at blive en del af en kommune, som er i en rivende udvikling på klima-, natur- og miljøområdet
  • en fleksibel arbejdsplads, hvor arbejdsdagen også af og til kan foregå hjemmefra
  • et arbejdsmiljø med en åben, tillidsfuld og uhøjtidelig omgangsform, hvor vi lægger vægt på et godt, socialt fællesskab

Du vil høre til i kontoret for Natur og Vandmiljø. Vi er et alsidigt myndigheds- og projektkontor på cirka 30 medarbejdere med opgaver inden for blandt andet natur, vandløb, vådområder, skovrejsning, grundvand, jordforurening og landbrug.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Fast fuldtidsstilling med arbejdsplads på Odense Slot, lige overfor banegården. Tiltrædelse den 1. februar 2025

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Heidi Kastrup Christensen på 29 69 68 18 eller medarbejder Lars Sønderby på 23 28 97 19.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er torsdag den 5. december 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9., 10. og 11. december 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

apartmentAssens Kommune - Organisation og StrategiplaceAssens, 34 km fra Odense
efter en udviklingskonsulent til vores HR-team pr. 1. februar 2025. Om jobbet Vi kan tilbyde dig en generaliststilling, hvor du helt overordnet skal bidrage til den strategiske udvikling af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på vores arbejdspladser, og understøtte...
apartmentHedensted KommuneplaceJuelsminde, 42 km fra Odense
Sparringspartner til afdelingens udviklingskonsulent. Kvalitetssikring handler bl.a. om DUBU-koordinator, refusionssager, kontraktforhandlinger, genvurdering af underretninger med afrapportering til teamledere, sammen med medarbejderne i Børnehandicap sikre...
apartmentHedensted KommuneplaceJuelsminde, 42 km fra Odense
Du bliver en del af Børn & Familiers lederteam bestående af tre lederkollegaer for udførerne og Børne- og familiechefen. Endvidere bliver du en del af et udvidet lederteam i Børn & Familier bestående af de tre teamledere, faglig koordinator, udviklingskonsulent...