Drømmer du om at bruge dine praktiske hænder til at skabe en atmosfære af hjemlighed for unge voksne og teenagere?
Rønde Højskole og Efterskole Rønde
Rønde Højskole og Efterskole søger teknisk servicemedarbejder til vores bygningsdrift-team, gerne med teknisk håndværksmæssig baggrund. Der er tale om en stilling inden for service, drift, vedligehold og renholdelse af vores bygningsmasse og udearealer.
Skolens opgave er at danne og uddanne mennesker til at tage ansvar for eget liv - og for fællesskaber. Her spiller bygningsdrift-teamet en afgørende rolle for elevernes oplevelse af hjemlighed og ejerskab til skolens faciliteter.
Om dig:
- Du har nok en håndværkmæssig baggrund f.eks. elektriker, mekaniker, VVS eller lignende
- Du er god til at få noget fra hånden og sætter en ære i at yde en god service
- Du trives med at arbejde i et miljø præget af unge og har øje for, hvordan elever på en god måde kan inddrages og vejledes bl.a. i rengøringsopgaven
- Du har et godt humør og er altid i mødekommende og serviceorienteret
- Du har sans for detaljen og bidrager til, at skolens fysiske fremtoning understøtter skolens samlede opgave bl.a. ved at vores fysiske rammer fremstår rene, og i god vedligeholdt stand men også hyggelige og indbydende
- Du er en man kan regne med, som er mødestabil og tager ansvar for, at ting bliver fulgt til dørs
- Du bor måske lokalt
Om jobbet:
- Du bliver en del af et uhøjtideligt arbejdsmiljø, med stærke værdier omkring fællesskab, bæredygtighed og lokal forankring
- Du får stor indflydelse på arbejdet i et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper
- Du får varierende praktiske arbejdsopgaver inden for service, renholdelse og vedligehold. Det kan f.eks. være klargøring af lokaler til arrangementer, mindre reparationer, udendørs oprydning, pasning af grønne arealer, rengøring af fællesarealer
- Du får gode arbejdstider, hvor størstedelen af arbejdet ligger i dagtimerne på hverdage. Men der kan forekomme arbejde om aftenen, i weekender eller på helligedage og på tilkald efter aftale
- Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men for den rette kandidat kan stillingen tilpasses et ønske om deltid eller fleksjob
Om os:
Rønde Højskole og Efterskole er en vigtig kulturorganisation og samlingssted på Djursland. Vi er hjem for omkring 300 skønne højskole- og efterskole-elever. Gennem sommerferien byder vi vores mere end 500 sommerkursister velkommen. Vi er værter for en lang række organisationer, som lejer vores faciliteter.Skolen har en stærk opbakning i lokalområdet, hvor borgere deltager i vores mange arrangementer.
For yderligere information om stillingen kan du kontakte økonomichef Margit Bannebjerg på mobil 2158 9289. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmesider www.rondeefterskole.dk og www.rondehojskole.dk
Skriftlig ansøgning og cv i en samlet pdf fil sendes til skolen pr. mail til ansoegning@rhe.dk. Vi tager løbende kandidater til samtale. Stillingen ønskes besat snarest.
Familie- og rådgivningscenterRanders, 32 km fra Rønde
Vi tror på den helt tidlige indsats og på at det allerførste møde med os er betydningsfuldt for de børn, unge og familier, vi møder. Vi styrker derfor vores Modtagelse med en ekstra Børne- og ungerådgiver. Brænder du for at arbejde på Børne...
Aarhus KommuneAarhus, 23 km fra Rønde
Vi søger to virksomhedskonsulenter til arbejdet med uddannelsesparate unge, Ungecenter Uddannelse og Vejledning, Kalkværksvej 40, 8000 Aarhus C.
Vi søger dig, der har erfaring med beskæftigelsesindsatsen og med at tilrettelægge virksomhedsrettede...
OLIVIA DANMARK A/SAarhus, 23 km fra Rønde
Lidt om ham: En rolig, sød og glad ung fyr på 18 år. Han er diagnosticeret med infantil autisme og mental retardering.
Han bor hos sin mor til dagligt.
Akbar går på STU, hvor han bliver hentet i eget hjem og kørt i skole.
Akbar er fysisk...