København - Afdelingsleder med socialfaglig viden til Aflastning og Dagtilbud på Jacobshøj – et tilbud for borgere med funktionsnedsættelser
Søg jobbet
Område: LedelseAnsøgningsfrist:
- 04.2025
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Er du en faglig, visionær og metodestærk leder med stærke relationelle kompetencer? Brænder du for at skabe en dynamisk arbejdsplads med fokus på faglighed, ansvarlighed og gode arbejdsvilkår? Så er du måske den afdelingsleder, vi søger til Aflastningen og Dagtilbuddet Jacobshøj.
Som leder får du muligheden for at skabe rammerne for et trygt og udviklende miljø – både for borgere og medarbejdere.
Vi søger en engageret og struktureret afdelingsleder, der kan varetage den daglige ledelse af et aflastnings- og dagtilbud på Jacobshøj. Med din solide socialfaglige viden og stærke ledelsesmæssige kompetencer bliver du en central drivkraft i at sikre høj kvalitet i det pædagogiske arbejde samt en stabil hverdag for både borgere og medarbejdere.
Du vil få en lederkollega, som har ansvaret for tilbuddets boafdeling, som er fordelt på to etager. I dagligdagen er der et tæt samarbejde med din lederkollega, men også med afdelingslederne fra botilbuddet Robertshøj, som er beliggende i samme bygning.
Dine opgaver og ansvarsområderDu står for
- daglig personaleledelse med fokus på trivsel, udvikling og engagement
- at sikre en høj faglig standard gennem sparring, supervision og refleksion
- at implementere og udvikle pædagogiske metoder og tilgange såsom neuropædagogik og løsningsfokuserede samtaler
- at understøtte et trygt og godt arbejdsmiljø med fokus på samskabelse og følgeskab
- at fastholde og videreudvikle en kultur præget af samarbejde, respekt og åbenhed
- at facilitere tværfagligt samarbejde med såvel interne som eksterne interessenter
- at deltage aktivt i organisationens strategiske udvikling og ledelsesteamets samarbejde på tværs af tilbudsleders fire botilbud
- at der i Aflastningen to gange om året udsendes bookingønsker til de pårørende, herefter skal den kommende bookingperiode planlægges og godkendes
I Aflastningen er opgaverne spændende, mangfoldige og til tider uforudsigelige. Det stiller store krav til fleksibilitet, gode formidlings- og kommunikationsevner samt en altid åben dør til både medarbejdere og pårørende. Du skal have et godt overblik og kunne navigere i en hverdag med mange kompleksiteter.
I Dagtilbuddet er der tilknyttet 10 pladser med både interne og eksterne borgere. Det er et velfungerende tilbud med fem medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde.
Vi søger en leder, der- har en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse og meget gerne erfaring inden for specialområdet
- har relevant lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende
- er en stærk kommunikator, der kan formidle komplekse faglige sammenhænge klart og motiverende
- har erfaring med pårørendesamarbejde
- arbejder struktureret og kan skabe en dynamisk og velfungerende hverdag
- kan give både faglig og personlig sparring til medarbejdere, der står i komplekse opgaver
- brænder for at udvikle både medarbejdere og organisation gennem tillidsbaseret ledelse
- grundigt onboardingprogram
- stor indflydelse og god mulighed for at sætte dit aftryk på den ledelsesmæssige retning og den daglige drift
- en spændende lederstilling i en organisation med høj faglighed og stærkt fællesskab
- mulighed for at præge og udvikle den pædagogiske retning på Jacobshøj
- et velfungerende lederteam med plads til sparring og udvikling
- et arbejdsmiljø præget af samarbejde, innovation og trivsel
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid med opstart 1. juni 2025. Løn og ansættelse er efter gældende lederoverenskomst. Du vil bl.a. have rådighedstelefon ud fra en delt ordning med dine lederkolleger (ca. hver 7. uge). Vi indhenter referencer samt straffeattest inden ansættelse.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Kenneth Øgendahl Oxenbøll på 21 26 57 33 eller på mail HK1G@kk.dk.
Søg via linket senest tirsdag den 22. april 2025
Vi afholder 1. samtaler den 24. april 2025 og 2. samtaler den 29. april 2025. I forbindelse med en evt. 2. samtale planlægger vi at bruge en personlighedstest samt case.