[ref. g85415022] Demenskoordinator søges til demensplejehjem

apartmentPlejecenter Tinghøj Hammel placeHammel calendar_month 

Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og har du i forvejen en demenskoordinatoruddannelse eller lyst til at blive klædt på til opgaven? Så kig her: Vi søger (endnu) en fagligt engageret kollega, der brænder for demens på Tinghøj Plejecenter.

På Plejecenter Tinghøj ønsker vi at være sammen om at skabe en værdig og tryg hverdag for vores beboere. Vi søger nu endnu en kompetent demenskoordinator som vores nye kollega, og vi kan tilbyde et fagligt spændende og meningsfuldt arbejde. Tinghøj Plejecenter er beriget med allerede at have én dygtig demenskoordinator, som vi nu søger en makker til.

Hensigten er at styrke vores eksisterende demensfaglige miljø, således vi løbende sikrer de rette demensfaglige vurderinger og indsatser bredt på hele Tinghøj Plejecenter.

Plejecenter Tinghøj i Hammel er et specialiseret hjem for borgere med moderat til svær demens. Vi har 40 boliger fordelt på 6 mindre bomiljøer, samt et 'Forsamlingshus', der danner ramme om sociale aktiviteter og arrangementer for både beboere, pårørende og medarbejdere.

Som SSA og demenskoordinator på Tinghøj er du med til at varetage den komplekse helhedspleje af vores demensramte beboere både i forhold til grundlæggende sygepleje, sundhedsfaglige opgaver og socialpædagogiske aktiviteter. Du vil, sammen med dine kolleger, stå for den daglige faglige indsats hos beboeren, herunder dokumentation, lægekontakt, sygeplejeopgaver, medicin, socialpædagogiske handleplaner og kontakt til pårørende.

Du vil som demenskoordinator have et udvidet ansvar ift. løbende opdatering af beboernes socialpædagogiske handleplaner, beboerkonferencer, forebyggelse af magtanvendelsesindgreb, bidrag på tværgående teammøder. Det er væsentligt, at du efter endt oplæring vil føle dig tilpas i rollen som underviser af elever og nye kollegaer på Tinghøj.

For at du kan løse disse opgaver på et højt fagligt niveau, vil du have planlagt to faste demensdage om måneden. Denne struktur er under udvikling, hvor vi planlægger at udvide vores planlagte demensdage på Tinghøj, samt styrke den demensfaglige indsats i hele kommunen.

Du vil bl.a. indgå i tværfaglige netværk lokalt på Tinghøj, samt deltage i vores ERFA-netværksgruppe med demenskoordinatorer fra de øvrige plejecentre i Favrskov Kommune.

Dine faglige kvalifikationer
  • Du er en erfaren SSA, der har lyst til at arbejde som demenskoordinator på et specialiseret demensplejehjem i Favrskov Kommune.
  • Du har gerne allerede en diplomuddannelse i demens eller demenskoordinatorvejlederuddannelse. Hvis ikke, så klæder vi dig på til opgaven.
  • Du har erfaring med undervisning eller lysten til at blive oplært i denne kompetence.
  • Du motiveres af faglige problemstillinger og finder glæde ved en afvekslende hverdag.
  • Du har en professionel tilgang til dit arbejde og har blik for kerneopgaven.
  • Du tager medansvar for beboernes og din egen trivsel og har mod til at byde ind med kreative løsninger.
  • Du ønsker at blive en del af et arbejdsfællesskab, hvor faglig kvalitet, sparring og læring vægtes højt.
  • Du reflekterer aktivt over egne faglige kompetencer og motiveres af udvikling.
  • Du er fagligt nysgerrig på dine omgivelser og bringer faglige dialog i spil.
Dine personlige kvalifikationer
  • Du er initiativrig, kreativ og rummer en personlig drivkraft.
  • Du er pålidelig og har omtanke for dine kollegaer – og arbejder aktivt for at skabe et sundt arbejdsmiljø.
  • Du har tålmodighed og kan bidrage til en rolig atmosfære.
  • Du er glad og positiv og møder hverdagens udfordringer med humor.
  • Du ser muligheder i forandringer og går altid forrest med nye demensfaglige tiltag.
  • Du kan tale konstruktivt og ærligt om det, hvis noget er svært.

Om arbejdslivet hos os

På Tinghøj er der et tværfagligt arbejdsfællesskab, der består af flere SSH'er, SSA'er, en basissygeplejerske, to pædagoger, en centersygeplejerske, og i fremtiden vil vi være mindst to demenskoordinatorer. Vi er en god blanding af både nyere og meget erfarne medarbejdere.

Vi bruger humor i dagligdagen og griner sammen, drager omsorg for hinanden og siger tingene, som de er.

Vores kerneopgave er at skabe en værdig, tryg og meningsfuld tilværelse for vores beboere. Vi arbejder med personcentreret pleje og forsøger altid at tilgodese beboernes individuelle behov og tilpasse dagen derefter. Vi er organiseret i tre faste teams. De forskellige teams arbejder med høj faglighed og sørger selv for at fordele og planlægge dagens opgaver.
Mange beslutninger træffes af den enkelte medarbejder tæt på beboerne. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du har medbestemmelse, vekslende opgaver og en varierende hverdag. Ikke to dage er ens, når man arbejder med demensramte mennesker. Den daglige faglige sparring foregår i tæt samarbejde med dine mange kollegaer, centersygeplejerske, aktivitetsmedarbejder og i et tæt samarbejde med ”din makker” vores demenskoordinator og ledelsen.

Hertil kan du forvente et særligt samarbejde med demenskonsulenterne i Favrskov Kommune, terapeuter og andre interne samarbejdspartnere. Vi har løbende teammøder og beboerkonferencer samt supervision efter behov. Indimellem indgår vi også i VISO-rådgivningsforløb, hvor du vil have en særlig rolle.

Yderligere oplysninger

Det er tale om en fast stilling på fuld tid. Du vil til en start have to faste demensdage om måneden – med planer om en udvidelse af de faste demensdage for dig og ”din makker”. Dertil arbejder du i blandende dag- og aftenvagter, samt 4 weekender på 12 uger, eller hver 2.

weekend – hvis du selv ønsker dette.

Hvis du er interesseret i at høre mere, eller komme forbi til en rundvisning og en kop kaffe, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dora Marie Weis Lasthein på tlf. 23 46 27 89 eller mail dlas@favrskov.dk.

Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse. Det er en forudsætning for ansættelse, at ansøger ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Dertil vil vi også anmode om lov til at hente reference, hvis du tilbydes en stilling.

Ansøgningsfrist og samtale

Send gerne din ansøgning hurtigst muligt ellers senest 21. marts 2025. Der afholdes 1. samtale mandag 24. marts 2025 om formiddagen og 2. samtale fredag 28. marts 2025 ligeledes formiddag.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

apartmentTinghøj hus 1 og 2placeHammel
og udvikling, og den daglige sparring foregår i tæt samarbejde med centersygeplejersken, vores demenskoordinator og demenskonsulent samt ledelsen. Vi har løbende teammøder og beboerkonferencer. Indimellem indgår vi også i VISO-forløb. Hos os får du en spændende...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 24 km fra Hammel
opgaver, og fordeler dem imellem jer, før i går i gang. Kl. 10 mødes alle til triageringsmøde, hvor demenskoordinatoren deltager og i taler om en ny-indflyttet borger med udgangspunkt i Demensligningen. Over middaghar du en tværfaglig konference ved...
thumb_up_altAnbefalede

Demenstræner i Demensteamet

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus, 24 km fra Hammel
supervision og løbende dialog med afdelingsleder. Demensteamet Demensteamet er etableret sommeren 2021 og består af demensfaglige aflastere, demenstrænere og demenskoordinatorer samt jurist og udgør som samlet team en grundpille i demensindsatsen i Aarhus...