Laborantpraktikant til Inflammationsforskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet

apartmentSyddansk Universitet placeOdense calendar_month 

Ved Inflammationsforskning, Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, er en stilling som laborantpraktikant (37 t./uge) ledig til besættelse 1. september 2025.

Vores forskningsgruppe er en del af Institut for Molekylær Medicin under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og beskæftiger akademikere, laboranter og studerende. Vores arbejdsopgaver er alsidige, og der lægges vægt på et godt fællesskab. Vi er et internationalt miljø, hvor en stor del af den daglige kommunikation både skriftligt og verbalt foregår på engelsk.

Vores fokus ved Inflammationsforskning er primært funderet i grundforskning, men med mange kliniske samarbejdspartnere. Vi består af 4 mindre enheder som arbejder med områder som inflammation og fibrose i blandt andet tarm, øjne, nyrer og lever.

Vi undersøger signaleringsveje ved sygdom og sundhed, samt mikrobiotaens indvirkning på forskellige tilstande. Da vi jævnligt benytter dyremodeller, bliver der mulighed for at få indblik i arbejdet med mus i Biomedicinsk Laboratoriums dyrestald.

Der vil være mulighed for at komme rundt til alle grupper, men med en primær tilknytning til Tine Rasmussen og Rikke Hadow i HSSM-gruppen.

Som praktikant vil du få oplæring i metoder som dyrkning af cellekulturer/organoider, genotyping af mus, Western Blotting, oprensning af RNA/DNA, PCR, RT-qPCR, ELISA, produktion af monoklonale antistoffer og protein-/antistofoprensning på ÆKTApure FLPC-systemer.

Vi forventer, at du er interesseret, ansvarlig, villig til at lære nyt, omhyggelig og ærlig. Du trives i et omskifteligt forskningsmiljø, har interesse i at arbejde med ovennævnte områder samt bidrage til det gode arbejdsmiljø. Vi forventer, at du efter grundig oplæring som en del af praktikopholdet kan udføre udvalgte opgaver selvstændigt.

Kvalifikationer: Have bestået den teoretiske del af Laborant AK uddannelsen inden praktikstart.

Godt bekendt med Microsoft Office pakken.

Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på engelsk.

Ved spørgsmål kan henvendelse ske til laborant Tine Drud Rasmussen tlf. 6550 4801 (tiner@health.sdu.dk) eller laborant Rikke Hadow tlf. 6550 3960 (hadow@health.sdu.dk)

Ansøgningsfrist: 31. december 2024 kl. 23.59.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Laborantforening tilsluttet HK/STAT.

Vi gør opmærksom på, at det er en uddannelsesstilling, hvorfor du ikke kan forvente fast ansættelse efter elevtidens udløb.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online". Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

apartmentSyddansk UniversitetplaceOdense
Det Tekniske Fakultet på SDU i Odense søger ingeniørstuderende til jobbet som studenterambassadør. Du skal have lyst til at sprede budskabet om, hvad det vil sige at læse en ingeniøruddannelse i mødet med unge mennesker, der står overfor studievalg...
apartmentSyddansk UniversitetplaceOdense
The Department of Culture and Languages is seeking a part time project manager for the research project "From antiquity to community: rethinking classical heritage through citizen humanities" (AntCom) in the period 01.01.25 – 31.12.26 (18,5 hours/...
apartmentSyddansk UniversitetplaceOdense
The SDU FOOD MATTERS group at SDU Biotechnology, Department of Green Technology at the University of Southern Denmark (SDU) invites applicants for a 36-month postdoctoral research fellowship in sensory and consumer perception of fermented plant...