FGU Aarhus søger en relationskompetent lærer til barselsvikariat på FGU-online

apartmentS/I FGU Aarhus placeAarhus calendar_month 

Vores nuværende gode kollega har søgt hjemmetid med nyfødt baby, og derfor søger vi en dedikeret og dygtig online-lærer og kollega, som kan træde ind i vores team FGU-Online i et barselsvikariat den 2. januar 2025.

Barselsvikariatet har en minimumslængde på 42 uger med eventuel mulighed for forlængelse.

Forstår du også en online-lærer som en person, der f.eks. kan undervise via video, sms, mail, telefonopkald og fysisk fremmøde, så har du allerede en god fornemmelse af, hvad der venter dig. Sideløbende med kontakten med elever i forbindelse med undervisning, opfølgning og sparring er der rig mulighed for at sætte dit eget personlige præg på vores undervisningsplatform samt udvikle didaktiske og pædagogiske ideer i samarbejde med dit team.

Om dig:

  • Du er uddannet lærer og/eller har undervisningskompetence i dansk på G-E og D-niveau. Derudover må du gerne have linjefag i eller undervisningskompetence i et eller flere af følgende fag: matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag.
  • Du har mod på at anvende eksperimenterende undervisningsmetoder og forsøge nye didaktiske metoder i vores fælles iver på at videreudvikle vores undervisningsplatform
  • Du har mod på didaktiske, pædagogiske og tekniske udfordringer
  • Du har lyst til at være en del af et velfungerende team med højt til loftet
  • Du har mod på at være kontaktlærer for unge, der oftest skal nudges og understøttes for at være trygge og dermed lære i et online-undervisningsmiljø

Vi ønsker os en kollega, som:

  • Kan facilitere vedkommende og relationsnær undervisning for elever, der p.t. ikke kan møde fysisk i skole på fuld tid.
  • Har en bundsolid faglig forståelse samt viljen og modet til, i dialog med elev og kolleger, at arbejde med elevens personlige og sociale udvikling.

Vilkår og ansøgningsfrist:

Stillingen er på 37 timer pr. uge med start den 2. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ud fra anciennitet og i henhold til gældende overenskomst med Uddannelsesforbundet.

Yderligere info i Organistationsaftalen mellem "Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Lærernes Centralorganisation" og den aktuelle løntabel for FGU-lærere.

OBS: Arbejdsadressen er pt. Olof Palmes Alle 35, 8200 Aarhus N. NB: Vi er i en intern flytteproces, så engang i foråret 2025 flyttes teamet til afdelingen i Egå, Øster Kringelvej, 8250 Egå.

Vil du høre mere om barselsvikariatet, kan du kontakte skoleleder Allan Frederiksen på mail: af@fguaarhus.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 17. november 2024. Ansøgning, CV og relevante bilag sendes i en samlet PDF til job@fguaarhus.dk med emnet “Dansk-vikar i Online”

Der vil blive afholdt samtaler mandag den 25. november 2024.

Ses vi? Selvfølgelig gør vi det, men først glæder vi os til at læse din ansøgning!

FGU Aarhus er en 2-årig Forberedende Grunduddannelse (FGU) i tre spor: Almen Grunduddannelse (AGU), Produktionsgrunduddannelse (PGU) samt Erhvervsgrunduddannelse (EGU) og henvender sig til unge under 25 år. FGU Aarhus er en selvejende institution normeret til omkring 550 elever og består af omkring 70 lærere fordelt på tre skoler.

FGU Aarhus’ værdier er RESPEKT, TILLID, AMBITIONER, NYSGERRIGHED

apartmentAarhus KommuneplaceLystrup, 9 km fra Aarhus
Om jobbet Vi søger 1 lærer, der kan varetage undervisningen i vores kommende modtageklasse og i vores indskoling. Stillingen er fast og på fuld tid. Vi søger en lærer med bred faglig profil, da du skal kunne undervise inden for følgende fag...
apartmentAarhus UniversitetplaceAarhus
Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en specialtandlæge til undervisning som klinisk lærer ved Sektion for Ortodonti pr. 15. januar 2025 eller snarest muligt derefter...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
af Børn og Unge i Aarhus. Du kan på http://www.aarhus.dk/bu-job læse om, hvordan det er at arbejdes i Børn og Unge. Her vil du også kunne finde vores Børn og Unge politik. Din profil Vi forventer, at du er ambitiøs, robust og brænder for at være lærer...