Projektmedarbejder med skarpe kommunika-tionsevner til det nye turismeprojekt ”Samsø - en grøn ø, en bæredygtig destination”
Vær med til at gøre Samsø til en grønnere destination
VisitSamsø søger en engageret og dynamisk projektmedarbejder med skarpe kommunikationsevner til at drive vores nye turismeprojekt "Samsø - en grøn ø, en bæredygtig destination".
Stillingen er på 32 timer pr. uge i tre år.Tiltrædelse 1. januar 2025.
Projektet spænder over en række vigtige indsatser, hvor bæredygtighed er nøgleordet!
Som vores nye kollega bliver du en central drivkraft i at:
- Tilrettelægge og styre certificeringsprocessen for VisitSamsø som bæredygtig turismeorganisation.
- Indgå i dialog med øens turismeaktører om muligheder for og potentialet i bæredygtige tiltag.
- Koordinere og gennemføre workshops og sparringssessioner for øens turismeaktører med fokus på bæredygtighedscertificering.
- Facilitere og formidle tilgængelighedsindsatser for gæster med handicap.
- Formidle og videreudvikle cykling som bæredygtigt transportvalg.
- Arrangere messe for sommerhusejere.
- Forberede ansøgningen til certificering af Samsø som Dark Sky Park.
Vi søger en kollega, der:
- Har kompetencer til og erfaring med udvikling af bæredygtig turisme.
- Kan kommunikere klart og engagerende – både skriftligt og mundtligt – og formidle komplekse emner i øjenhøjde.
- Er selvstændig, initiativrig og har lyst til at få tingene til at ske.
- Arbejder struktureret og formår at have overblik over flere opgaver samtidig.
- Kan begå sig ubesværet og ubekymret i Excel og andre basale IT-programmer.
- Har det fint med lejlighedsvise aftenmøder.
- Har kørekort til alm. personbil.
Erfaring med bæredygtighedscertificeringer er en fordel.
Om VisitSamsø
VisitSamsø er en afdeling under Samsø Kommune. Vi står for den fælles, brede destinationsmarkedsføring af Samsø tillige med destinationsudvikling, turistinformation, eventkoordinering mv.
VisitSamsø tæller tre faste medarbejdere, en sæsonansat grafiker samt sommerhjælp og evt. praktikanter og elever. Et lille, dynamisk team, hvor alle hjælper hinanden på tværs.
VisitSamsø har til huse i det smukke Anton Rosen Huset i midten af øens hovedstad Tranebjerg. Foruden kontorer og helårsåben turistinformation rummer huset også to smukke udstillingslokaler.
VisitSamsø laver næsten alt in house. Vi har egen grafiker på kontoret og har lang og indgående erfaring med destinationsmarkedsføring og udvikling.
Sådan ansøger du:
- Upload din ansøgning samt CV senest 15. november
- Vi afholder samtaler mandag d. 25. november
- Tiltrædelse 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Yderligere information: Jacques Rahr, 2151 2677, aujrkn@samsoe.dk
Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk
Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen "Send ansøgning". Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d4287143)