Vikar til Klokkeblomsten

apartmentBørnehuset Klokkeblomsten placeLyngby calendar_month 

Vil du være vikar i Klokkeblomsten?

Børnehuset Klokkeblomsten er et børnehus normeret til 84 børn i alderen 0-6 år. Vi har 24 vuggestuebørn fordelt i to grupper og 60 børnehavebørn fordelt i tre grupper.

Vi er en energisk og engageret personalegruppe, der vægter faglighed, et godt grin og det gode samarbejde højt.

I Børnehuset Klokkeblomsten ønsker vi at børnene udvikler sig individuelt og socialt. Vi fokuserer på nærvær og relationer. Vores overordnede mål er at give børnene tryghed, og mulighed for en hverdag der stimulerer deres naturlige nysgerrighed, lyst til at udforske omgivelserne og udvikle nye kompetencer.

Vi arbejder ud fra den styrkede læreplans målbeskrivelser, med afsæt i Lyngby-Taarbæks Kvalitetsguide.

Vi leder efter 1-3 vikarer som har lyst til at være en del af vores hus. Du skal have lyst til at arbejde i både vuggestuen og børnehaven.

Som vikar skal du være omstillingsparat og meget gerne have telefonen tæt på dig så vi kan få fat i dig når behovet opstår.

Børnehuset Klokkeblomsten er et lyst, moderne og imødekommende hus med mange aktivitetsmuligheder, en stor legeplads med bålhytte og kunstgræsbane. Klokkeblomsten har en central beliggenhed i Lyngby centrum.

Læs evt. mere her Børnehuset Klokkeblomsten | Dagtilbud (ltk.dk)

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte leder Rikke Bager hvis du har spørgsmål. Rikke kontaktes på rbma@ltk.dk eller telefon 29 31 54 30.

Der indhentes straffe- og børneattest før en eventuel ansættelse.

Vi håber at høre fra dig!

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
fantasien sætter grænser. Jeg søger en kvindelig vikar/afløser, der kan hjælpe til ved sygdom, fravær og ferie mm for mine faste hjælpere. En af mine topprioriteter er et stort varmt hjerte. Til gengæld tilbyder jeg en dejlig arbejdsplads hvor mine piger...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 15 km fra Lyngby
funktionsnedsættelser? Leder du efter et studierelevant job eller er du interesseret i nogle ekstratimer? Og har du evt. noget relevant erfaring eller uddannelse? Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi søger to faste vikarer, og du kommer primært til at dække...
apartmentOLIVIA DANMARK A/SplaceVallensbæk, 18 km fra Lyngby
Trives du i en hverdag med selvstændigt arbejde og brænder du for at gøre en oprigtig forskel med fokus på de menneskelige relationer, så er dette måske dit nye job! Om Jobbet! Stillingen er som afløser/vikar ved behov i tilfælde af sygdom i både...