EUC Nordvest søger ernæringsassistentelev
Har du passion for madlavning med fokus på sundhed, bæredygtighed og gode smagsoplevelser? Drømmer du om en uddannelse, hvor du får mulighed for at arbejde kreativt med mad, lære nyt og udvikle dig både fagligt og personligt? Så er det måske dig, vi søger som vores nye ernæringsassistentelev i kantinen på EUC Nordvest i Thisted.
Om os
Kantinen på EUC Nordvest servicerer dagligt tre kantiner, vores kursusafdeling samt eleverne på skolehjemmet. Derudover står vi for catering til diverse arrangementer på skolen. Du vil indgå i et team med 7 medarbejdere og 1 lærling, fordelt på tre kantiner, hvor vi arbejder tæt sammen i et uformelt miljø præget af humor og god stemning.
Vi leder efter dig, som:
- Brænder for at skabe spændende og velsmagende madoplevelser med fokus på sundhed og bæredygtighed.
- Trives med en travl hverdag, hvor der er fart på – på den sjove måde.
- Nyder at arbejde i teams og bidrage til fællesskabet.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads, hvor du lærer at lave mad fra bunden og får en bred viden om ernæring.
- Et uddannelsesforløb med fokus på din faglige og personlige udvikling.
- Mulighed for at lære af erfarne kollegaer og udvikle dine evner i et inspirerende arbejdsmiljø.
Vi forventer, at du:
- Er engageret og har en lyst til at lære og udvikle dine evner inden for mad og ernæring.
- Er serviceminded og trives med at være i kontakt med kunder.
- Er ansvarsbevidst og gør en aktiv indsats for at tage ejerskab over din uddannelse.
- Har gennemført Grundforløb 2 på ernæringsassistent-uddannelsen.
Ansættelsesdato: 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.
Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Medarbejder- og kompetencestyrelsen under Skatteministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.
AnsøgningAnsøgningsfrist: 8. december 2024.
Din ansøgning skal sendes digitalt til os via vores hjemmeside: Send ansøgning her.
Yderligere information
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kantineleder Jeanet F. Nielsen på telefon 30106574.