Ungarbejder søges til Åløkkeparkens Plejehjem i Brobyværk (15-17 år)
Har du lyst til et meningsfuldt fritidsjob, hvor du kan være med til at skabe hygge, glæde og nærvær sammen med beboerne på plejehjemmet? Så er du måske vores nye ungarbejder!
Om jobbet
Som ungarbejder hos os bliver dine opgaver centreret om social kontakt og hyggelige aktiviteter sammen med beboerne. Du er med til at bringe lys, varme og liv ind i hverdagen på Åløkkeparken.
Dine opgaver kan blandt andet være:
- At læse højt for én eller flere beboere
- Spille spil og skabe hyggelige stunder
- Spille musik eller synge for og med beboerne
Det er vigtigt for os, at du er tryg og får en god start hos os. Derfor får du en mentor, der er en af de fastansatte medarbejdere på plejehjemmet. Din mentor vil sørge for en god introduktion, hjælpe dig godt i gang og fortælle om arbejdet på plejehjem.
Om dig
Vi søger dig, der:
- Er mellem 15 og 17 år
- Har lyst til at være en del af beboernes hverdag og skabe hyggelige øjeblikke
- Er initiativrig og kan tage ansvar
- Er åben, imødekommende og har et smil på læben
Arbejdstiden planlægger vi, så den passer ind i din hverdag. Arbejdet ligger på hverdage f.eks. kl. 15:30-17:30 - dog maks. 6 timer om ugen.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst på FOA-området og stillingen er tidsbegrænset til du bliver 18 år. Hvis du tilbydes ansættelse, indhentes der straffeattest.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Plejehjemsleder Lene Eg Andreasen på tlf. 72 53 28 01 eller lederspire Sandie Camilla Honoré på tlf. 72 53 44 65
Vi glæder os til at høre fra dig!Send din ansøgning hurtigst muligt – ansøgningsfristen er d. 23.03.2025 kl. 23:00 og samtaler forventes afholdt torsdag d. 27.03.2025 - eftermiddag.
Opstart efter aftale.
Samtalerne finder sted på Plejehjemmet Åløkkeparken, Åløkkevej 4, 5672 Broby