Indkøber med erfaring i offentligt indkøb

apartmentRybners placeEsbjerg calendar_month 

Bliv en del af en spændende fremtid med muligheder ved Rybners Klimaerhvervsskole

Om os

Rybners er udvalgt til en af Danmarks 3 klimaerhvervsskoler med særligt fokus på den grønne omstilling inden for energiområdet. I de kommende år vil der derfor blive investeret massivt i fremtidens uddannelser med fokus på bæredygtighed og nye teknologier.

Som en del af denne spændende udvikling søger vi en erfaren indkøber, der kan bidrage til at understøtte vores ambitiøse projekter og sikre effektive indkøbsprocesser i overensstemmelse med lovgivningen.

Organisatorisk vil du blive en del af Campus Services indkøbsafdeling, der varetager skolens overordnede og strategiske indkøb. Campus Service består af bygningsservice, kantinedrift, skolehjem, event samt indkøb. Du vil i stillingen få en bred kontaktflade i organisationen og der lægges derfor vægt på gode samarbejdsevner.

Arbejdsopgaver
  • Håndtering og gennemførelse af offentlige indkøb i overensstemmelse med udbudsloven og andre relevante regler.
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale, herunder specifikationer, kontraktvilkår og tildelingskriterier - i tæt samarbejde med relevante fagfolk i afdelingerne.
  • Analyse af markedet og leverandørforhold samt vurdering af potentielle samarbejdspartnere.
  • Forhandling og indgåelse af aftaler og kontrakter med leverandører.
  • Sikre compliance med interne procedurer og lovgivning på området.
  • Løbende opfølgning på indkøbsprocesser og leverancer.
  • Samarbejde med andre afdelinger for at forstå og opfylde behovene på tværs af organisationen.
Kvalifikationer
  • Besidder en relevant uddannelse og/eller veldokumenteret solid erfaring inden for offentligt indkøb, jura eller lignende (f.eks. akademisk baggrund, HD i offentlig forvaltning, eller lignende).
  • Minimum 2-4 års erfaring med offentlige indkøb, gerne fra en offentlig institution, kommune eller lignende.
  • Grundigt kendskab til udbudslovgivning, herunder EU-regler og nationale indkøbsprocedurer.
  • Erfaring med udbudsprocesser, kontraktstyring og forhandling.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret, men samtidig at kunne trives i et mindre teamorienteret miljø.
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt.
  • Du er vant til at håndtere komplekse indkøb og arbejder målrettet mod at finde de bedste løsninger til organisationen.
Vi tilbyder
  • En spændende og udfordrende stilling i en moderne og dynamisk organisation, der er dedikeret til at være Danmarks førende aktør i uddannelser med fokus på grøn omstilling og arbejdet med bæredygtighed.
  • Gode muligheder for faglig udvikling f.eks. kurser igennem IKA, samt sparring med erfaren kollega indenfor offentligt indkøb.
  • En uformel og samarbejdsorienteret arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø.
  • Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde, samt en attraktiv pensionsordning.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten af 20. december 2021. Lønnen bliver fastlagt efter principperne for Ny Løn.

Der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning til jobbet.

Du vil forud for ansættelse elektronisk blive bedt om at give samtykke til, at vi kan indhente straffeattest samt børneattest.

Ansøgning

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og være med til at præge vores indkøbsfunktion i en tid med stor forandring og en rivende udvikling?

Så send din ansøgning og CV ved at klikke på "Søg jobbet" og udfyld skemaet efter den givne anvisning senest 23. marts 2025. Vi glæder os til at høre fra dig!

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte strategisk indkøber, Per Fogh på tlf. 61226649 eller via e-mail pfmi@rybners.dk eller chef for Campus Service, Jacob Søborg på tlf. 51579096 eller via e-mail js@rybners.dk.

local_fire_departmentHaster

Indkøber

apartmentRandstadplaceEsbjerg
På vegne af HYTOR søger vi to indkøbere med god forretningsforståelse og kendskab til hele supply chainen til deres team – Hvis du er klar til at tage ansvar og arbejde i et spændende, udviklingsorienteret miljø, er dette en rigtig god mulighed...
thumb_up_altAnbefalede

Frokost- og rengøringshjælp

placeEsbjerg
Har du styr på kostpyramiden, idéer til budgetvenlige retter og det store ”kørekort” til rengøringsvognen? Vi leder efter en, der kan være ansvarlig for vores frokostordning - både hvad angår indkøb, servering på buffet samt efterfølgende oprydning...
check_circleNyt tilbud

Handicaphjælper vikar søges!

apartmentFairCareplaceEsbjerg
hjælp til bad, toilet, påklædning Madlavning, rengøring, tøjvask, indkøb Læse post og e-mail Ledsagelse til aktiviteter Krav til dig: Kørekort (B), da jeg har min egen bil. Humor, sorthumor gør ikke noget. Serviceminded og professionel. Respekt...