Bliv vikar/ferieafløser i mit hjælperteam de næste 4 mdr
Har du 3-4 dage tilovers i din kalender hver måned, er der her mulighed for, at du kan tjene lidt ekstra lommepenge til at forsøde tilværelsen en smule…. Samtidig vil du m gensidig stadig kunne holde din sommerferie i ro og mag.
Jeg har desværre ikke mulighed for at samle dine arbejdsdage, således at du arbejder flere døgn i træk, men jeg vil gøre mit ypperste for at flytte lidt rundt og finde nogle enkeltstående døgn, der også passer ind i dine planer.
Skulle du i løbet af vikariatet opdage at jobbet passer perfekt til dig og din hverdag, vil det fra medio september være muligt at blive fastansat.
Du vil i nedenstående opslag kunne læse en nærmere beskrivelse af jobbet - denne er også gældende for en eventuelt efterfølgende fastansættelse på 18 timer i gennemsnit pr. uge.- Har du brug for mange sammenhængende fridage og mere frihed?
- Har du brug for en sikker (ekstra) indtægt?
- Vil du arbejde maksimalt 4-5 døgn på en måned?
Timerne hos mig er samlede i døgn, så du vil have en del sammenhængende fridage.
Den ideelle person til jobbet er et menneske, der allerede har et job, en levevej eller en drøm om at springe ud i noget nyt … En person, der mangler en smule sikkerhed i form af yderligere eller fast indtægt. Verdens uforudsigeligheder til trods kan jeg tilbyde dig denne indtægt.Dette job kan også være perfekt for dig, der vil arbejde mindre, måske nøjes med mindre, og have mere frihed. Du skal dog have tid og fleksibilitet i din kalender. Hvorvidt, du vil skulle arbejde hver uge, er selvfølgelig afhængigt af, hvor mange timer, der vil være det ideelle for dig.
Du skal derudover blot have lyst til at være nærværende og disponibel, når du så endelig er på arbejde.
Arbejdsopgaverne er bl.a.:- Ledsagelse ud af huset.
- Personlig pleje.
- Husholdning og rengøring.
- Sekretæriel bistand.
I jobbet forekommer der både travle og mere stille perioder, som du skal kunne tilpasse dig. Du skal fra tid til anden optræde som den tilbagetrukne 'flue på væggen'.
Jeg er en 50-årig kvindelig kørestolsbruger med interesser, der spænder vidt fra en vild dag udenfor hjemmets fire vægge til en aften i fred og ro foran fjernsynet. Jeg har, i tidernes morgen, læst engelsk på Aalborg Universitet. Bliver mit hjem din arbejdsplads, lægger jeg vægt på stor GENSIDIG fleksibilitet og situationsfornemmelse.Jeg søger et menneske med humor, som ser ukompliceret lyst på tilværelsen.
Jeg forventer:
- at du er en hjælpende hånd eller to i hverdagen… Ikke en bedste ven… Jeg hverken skal aktiveres, reddes eller underholdes.
- at du tror på dig selv og dine evner, så du kan løse opgaver
- store som små
- uden for megen tvivl.
- at du formår at sætte dig ind i nogle af dagligdagens rutiner og gøremål forholdsvis nemt, så du relativt hurtigt kan tage tingene af dig selv, så jeg ikke behøver gentage mig selv for tit.
- at du har en positiv indstilling og tager tingene, som de kommer.
- at en aftale er en aftale.
- at du ER IKKE-RYGER.
- Du skal afsætte 3-4 døgn pr. måned til jobbet på deltid
Du vil ikke kunne få opfyldt et ønske om altid kun at arbejde på de samme dage. Der udarbejdes vagtplan for ca. 6 uger ad gangen.
Antal timer: 18 timer i gennemsnit pr. uge – alt efter dit ønske, og såfremt du også kan træde en smule til, hvis dine kolleger er syge, gerne vil have fri eller har ferie … Eller hvis din kalender blot er meget åben. Kort sagt: Har du brug for flere timer end først antaget, kan vi altid tale om det hen ad vejen.
Ansøgningsfrist: 10. maj ’25 - med vikariatet varende fra medio/ultimo maj til medio september ’25. Ansøgning modtages pr. mail: personlighjaelp@gmail.com (mærket: VIKARIAT) Vedhæft et foto eller en video af dig selv.- Jeg kvitterer for modtagelse af en ansøgning og indkalder hurtigt og effektivt til samtale, såfremt jeg finder det relevant.
Jeg håber: Du formår at være dig selv i jobbet, og du vil trives i mit selskab – såvel som i dit eget. Jeg ser frem til at høre fra nye ansøgere.
Kørekort: B Almindelig bil