Projektleder indenfor teknisk anlæg - Ry
Har du forstand på vakuum og tryk? Og måske interesseret i at blive danmarksmester i det?
Busch Vakuumteknik A/S søger en maskinmester, maskin- eller procesingeniør til stillingen som projektleder, til udvikling, optimering, support og projektledelse af tekniske vakuumsystemer og anlæg.
Design, projektstyring og konstruktion af vakuumsystemer samt anlæg
Som projektleder vil dine arbejdsopgaver have et varierende indhold og appellere til en nysgerrig person med både lysten og evner til at arbejde i en stilling med mange forskellige ansvarsområder.
Dit arbejde vil foregå i tæt dialog med vores salgsafdeling, kunder, underleverandører samt konstruktører.
Opgaverne løses typisk som egne projekter, hvor du som projektleder koordinerer og kommunikerer med alle interessenter, samt løser opgaverne i mindre projektgrupper i samråd med vores eksterne partnere. Vores opgaver er store som små, så man skal kunne omfavne problemstillinger på flere niveauer og se frem til en udfordrende hverdag.
Vores opgaver er fordelt over hele Danmark, hvorfor du kan forvente rejsetid i de tilfælde, hvor arbejdet med fordel udføres på selve produktionsanlægget eller sammen med driftspersonalet på det enkelte anlæg, f.eks. ved indkøring og idriftsættelse.
Dine primære opgaver bliver:
- Teknisk afklaring og produktionsforberedelse
- Udvikling af standard- og kundetilpassede løsninger
- Design, projektering og konstruktion af vakuumanlæg samt turnkey installationer
- Kostprisberegning og forhandling med såvel leverandør som kunder
- Teknisk support og coaching af interne medarbejdere
- Planlægning, projektledelse, dokumentation og slutaflevering af vakuumsystemer hos kunden
Vi bakker op om hinanden
Du bliver en del af vores systemafdeling, som varetager alle funktioner fra design af systemet til dokumentationshåndtering, produktion og installation.
Yderligere vil du være en del af et netværk på mere end 1000 ingeniører i vores koncern, som globalt arbejder med vakuumløsninger til alle industrier i verden.
Når du starter, sørger vi for en grundig on-boarding proces i vores virksomhed, lokalt som globalt. Gennem din ansættelse vil du løbende blive uddannet i vores produkter både gennem online kurser og træning på vores forskellige fabrikker i verden, og i tæt dialog med dine andre kollegaer.
Dine personlige og faglige kvalifikationer:
Vi søger en medarbejder, der er samarbejdsorienteret og proaktiv. Du bidrager til det gode arbejdsmiljø og sætter pris på dine kolleger både lokalt og globalt.- Vi ser gerne du har en håndværksmæssig baggrund, samt eksempelvis maskinmester, maskin-, procesingeniør, eller lignende.
- Vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har en el-teknisk uddannelse kombineret med tilhørende erfaring.
- Du er god til at samarbejde både i teams og på tværs af afdelinger, men kan også arbejde selvstændigt.
- Du har forståelse for processer i produktions- og forarbejdningsvirksomheder.
- Erfaring med projekt- og kvalitetsstyring (dokumentation).
- Erfaring med Office 365 samt Visio.
- Kendskab til ERP/CRM-systemer er en fordel, Vi bruger Navision/Business central samt SAP C4.
- Kommunikerer på både dansk og engelsk (koncernsproget er engelsk).
Vi tilbyder:
- En spændende, alsidig fast stilling i en veletableret virksomhed med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Selvstændigt job med meget ejerskab, samt faglig sparring.
- Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø med masser af dynamik, fokus på samarbejde og godt humør.
- Grundig oplæring inden for vakuumteknologi.
- Løn efter kvalifikationer, som indeholder bl.a. pension og sundhedsforsikring.
Lidt om os
Hos Busch Vakuumteknik A/S beskæftiger vi os med rådgivning, salg, systemopbygning og service af vakuumpumper.
Vi er 48 medarbejdere i Danmark, fordelt på 2 lokationer, hvor vores hovedkontor ligger i Ry samt et salg- og servicekontor i Slagelse.
Busch Vakuumteknik A/S er et datterselskab af den globale koncern Busch Vacuum Solutions, som er ejet af Busch Group. Busch Group med hovedsæde i Maulburg, Tyskland, består af i alt 8.000 ansatte, 19 fabrikker samt mere end 100 salgskontorer i 44 lande, hvor vi omsætter for over 2 milliarder EUR.
Kontakt og ansøgning
Lyder dette som noget for dig, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bent Feld-Jakobsen på bentfeld.jakobsen@busch.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Der er ansøgningsfrist d. 29/11, men vi behandler ansøgningerne og indkalder til samtaler løbende.
Bliv en del af vores team og vær med til at forme fremtidens vakuumløsninger!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.