Introduktionsreservelæger til Røntgen og Skanning, Viborg, Hospitalsenhed Midt

apartmentRegion Midtjylland placeViborg calendar_month 
3 stillinger som introduktionsreservelæge, stillingsnummer i-nummer 6630-02-66-i-01, 6630-02-66-i-02 og 6630-02-66-i-05 ved Hospitalsenhed Midt, Røntgen & Skanning, Regionshospitalet Viborg, er ledig til besættelse pr. 1. december 2024 eller efter aftale. For alle stillinger gælder, at det er fuldtidsstillinger på 37 timer pr.

uge og der er et formaliseret uddannelsesprogram.

Om stillingen

Stillingen indeholder godkendt uddannelsesprogram, som kan ses på Videreuddannelsen-nord’s hjemmeside her:

http://www.videreuddannelsen-nord.dk/introduktionsuddannelse

Vagtarbejde er en værdifuld del af speciallægeuddannelsen, så efter en oplæringsperiode indgår intro-læger i forvagten, der aktuelt er tilrettelagt som 7-skiftet tilstedeværelsesvagt med 5 hverdagsvagter (15-08), to weekendvagter (08-08) og en friuge pr.

7 uger. Du vil altid have en speciallæge (overlæge eller erfaren afdelingslæge) i bagvagt.

Udover at der selvfølgelig stilles et vagtværelse til rådighed, kan hospitalet ofte tilbyde en bolig på overenskomstmæssige vilkår, hvis du har brug for det.

Om afdelingen

Den 1. september 2024 blev de radiologiske enheder på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg fusioneret til én afdeling. Fusionen betyder, at Røntgen og Skanning bliver til én af Danmarks største radiologiske enheder uden for et universitetshospital.

Der kommer fortsat til at være funktioner i Viborg, Silkeborg og Skive.

Akuthospitalet i Viborg er akuthospital for borgere i Viborg, Silkeborg og Skive kommuner, i alt 241.000 borgere. Det radiologiske akutberedskab (24/7) ligger i afdelingens hovedafsnit i Viborg, hvor også de mere komplekse undersøgelser og behandlinger foretages inden for MR, CT, UL, gennemlysning samt tilhørende interventioner.

Det mammaradiologiske område arbejder tæt sammen med mammakirurgi, - patologi og - onkologi, og optageområdet strækker sig fra øst til vest i hele Region Midtjylland.

Kræft- og andre udredningspakker samt elektive undersøgelser fra HE Midt og praksis, udføres både i Viborg og Silkeborg samt i afdelingens afsnit i Skive.

Røntgen og Skanning betjener det akutmodtagende regionshospital i Region Midtjylland, der har flest specialer under samme tag, og vi foretager også undersøgelser for almen praksis. Du får derfor de bedste muligheder for en solid grunduddannelse med røntgen, gennemlysning, UL-, CT- og MR-skanning samt både klinisk mammografi og en brystkræftscreeningsklinik.

Håndværksmæssigt får du lært de invasive grundprocedurer (ultralydsvejledt dræn og røntgenvejledt drænskift), og hvis det er din interesse og tidligere erfaring, måske også mere krævende invasive procedurer (suprapubisk kateter, nefrostomi m.fl.).

I Røntgen og Skanning har vi et godt og frugtbart samarbejde både internt i afdelingen og med de henvisende afdelinger. Regionshospitalet Viborg har desuden et videnskabeligt fagbibliotek, en forskningsansvarlig overlæge og Journal Club, så mulighederne for såvel mono- som tværfaglig forskning er gode, hvis du prioriterer det.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk

Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg, Røntgen & Skanning.

Yderligere information

Yderligere oplysninger om stillingen og arbejdsforhold kan fås ved henvendelse til: cheflæge Geert Willander, tlf. 2964 5934

Ansøgningsfrist

Ansøgning med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v skal være os i hænde elektronisk senest d. 17. november 2024

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 47/48.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

apartmentMidtjysk Pleje ApSplaceViborg
Vores afdeling i Randers/Favrskov søger rengøringsassistent til en fast stilling på 20 t/u mandag-fredag 09.00-13.00 Vi har stor tilgang af rengørings borgere, og derfor søger vi en rengøringsassistet mere til vores afdeling. Der er mulighed for...
apartmentJKS a/s, ViborgplaceViborg
Vi søger en rutineret og selvstændig chauffører med stort kørekort og EU førerbevis til vekselladskørsel på intern omårde. Arbejdstiderne vil være både på dag-, aften- og nathold. Der er tale om et længerevarende vikariat. Faglige...
apartmentKodkontrollen, Himmerlandskod A/S, AlestrupplaceViborg
Har du lyst til at arbejde i et team inden for et felt, som alle kan forholde sig til, og ingen kan undvære - nemlig det vi spiser? Og vil du være med til at opstarte Kødkontrollen på et nyt moderne slagteri i Himmerland? Så læs videre… ... Skriv i...