Socialfaglig medarbejder til 4Kløveren
Er du socialfagligt uddannet? Nu har du muligheden for at blive en del af et tværfagligt team, der gør en forskel for mennesker i udsatte positioner.
4Kløveren søger en ny kollega på 37 timer, fordelt på hverdage mellem 8.00-17.00.4Kløveren er organiseret under Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune, og er et åbent, uvisiteret rådgivningstilbud for voksne borgere i udsatte positioner. Vi arbejder jf. SEL §82b og §10 og vi møder borgere med forskellige og ofte komplekse problemstillinger som hjemløshed, psykisk sygdom, økonomiske udfordringer eller med behov for samtaleforløb om udfordringer i hverdagen.
I 4kløveren arbejder vi rehabiliterende og recoveryorienteret med udgangspunkt i borgerens mål. Vi er et tværfagligt team bestående af 2 sygeplejersker, en SSA/NLP-coach og en ergoterapeut. Vi holder til i en villa, tæt på Banegården og Middelfart centrum.
Vi søger, en kollega med social- eller sundhedsfaglig uddannelse og gerne med en samtaleterapeutisk efteruddannelse, med lyst til at arbejde i et travlt hus, hvor dagene sjældent er ens. Har du pædagogisk erfaring er det kun en gevinst for huset.Vi vægter dine kvalifikationer og erfaring for specialet højere end din grunduddannelse.
Vi forventer, at du kan arbejde professionelt, udviklingsorienteret og struktureret samt har en stor erfaring med at arbejde inden for, eller ind i, det kommunale system. Du skal kunne holde overblikket og trives i, at planer kan ændre sig og du skal have lyst til at arbejde med borgere i udsatte positioner fra alle samfundslag.Du skal være stærk til støttende samtaler og have fokus på at skabe motivation. Du skal kunne indgå i tæt samarbejde med interne såvel som eksterne kollegaer og samarbejdspartnere.
Vi ønsker, at du besidder de fleste af følgende kompetencer:
- Kan lytte uden forbehold, fordom, løsninger eller planer på borgerens vegne.
- Kan handle professionelt og etisk korrekt.
- Viden og erfaring fra handicap og psykiatri og/eller misbrugsområdet.
- Godt kendskab til rehabilitering og den recovery orienterede tilgang.
- Har kendskab til terapeutiske tilgange, f.eks. systemisk, kognitiv, narrativ mm.
- Fokus på psykisk og fysisk sundhedsfremmende arbejde.
- Erfaring indenfor det sociale område.
- NADA-uddannelse.
Vi kan tilbyde:
- Du bliver del af et team af engagerede kollegaer med høj faglighed.
- En arbejdsplads med et godt, udviklende og åbent arbejdsmiljø - med fokus på trivsel og plads til humor.
- En arbejdsplads i forandring og udvikling.
- Metodefrihed indenfor 4Kløverens koncept.
- Fokus på vigtigheden af opkvalificering ift. opgaveløsning.
- Adgang til Middelfart Kommunes sundhedstilbud.
- Tjenestested – hovedsageligt i Middelfart, men også i Ejby.
- Arbejdstiden ligger i tidsrummet 8-17 på hverdage.
- Løn ift. gældende overenskomst.
Vil du vide mere om 4Kløveren er du velkommen til at kontakte Eva Eskildsen, tlf.: 4041 9866, eller Regitze Møller Petersen, tlf.: 21788835
Vil du læse mere – så se her: 4Kløveren
Stillingen er med opstart 01.06.2025
Ansøgningsfrist: 6. april 2025, kandidater til samtale kontaktes 8. april 2025Samtaler forventes afholdt: 11. april 2025
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov.
Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie.Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk