Social- og sundhedsassistent til fast dagvagt
Ønsker du at gøre en forskel for borgere med epilepsi og erhvervet hjerneskade, er det lige DIG, vi mangler.
Socialt døgntilbud Egebo ligger på samme matrikel som Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund. Vores grundlæggende værdier er: Helhedssyn, Respekt og Nytænkning.
Dagvagten er på 32 timer med weekendvagt hver 2. weekend i lige uger.
Hvem er vi?
Egebo er et bosted for 18 borgere, som henvender sig til voksne mennesker med epilepsi og/eller erhvervet hjerneskade samt udtalte fysiske, psykiske, sociale og kognitive problemstillinger.
Vi arbejder ud fra kerneopgaven, som er følgende:
”Det enkelte menneske oplever trivsel, livskvalitet og meningsfuld hverdag - understøttet af tværprofessionelt samarbejde”
Egebo er delt op i 3 teams, hvor teamarbejde vægtes højt. Både i de 3 teams og på bostedet som helhed indgår du i et loyalt og anerkendende tværfagligt arbejdsfællesskab.
Filadelfias sociale tilbud trækker på Epilepsihospitalets høje ekspertise. Læger, psykologer og sygeplejersker arbejder sammen med institutionerne og bidrager med den nyeste forskning og viden.
Faglige kvalifikationer:
Gennemført uddannelse til social- og sundhedsassistent med autorisation.
Ansvars- og kompetenceområde:
Vurdere behov for og udføre selvstændigt grundlæggende sundheds- og sygeplejeopgaver.
Observere, identificere og reagere hensigtsmæssigt på symptomer i forbindelse med de almindeligste somatiske og psykiske lidelser.
Tilrettelægge og koordinere sygeplejefaglige opgaver.
Reagere på akutte ændringer hos den enkelte beboer.
Varetage koordinerende, vejledende og undervisende opgaver i relation til arbejdsområdet og nyt personale.
Varetage kontaktpersonfunktionen
Dispensere og administrere medicin til beboere efter gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen og Filadelfia Sociale Tilbud.
Varetage skriftlig dokumentation efter Filadelfia Sociale Tilbuds gældende retningslinjer.
Deltage aktivt i kvalitetsudvikling samt kende og anvende retningslinjer.
Holde sig a jour med udviklingen fagligt og organisatorisk.
Introduktion til jobbet:
Når du ansættes på Egebo, vil der være et veltilrettelagt introduktionsprogram. Vi vil hjælpe dig til at få de kompetencer, som der kræves for at være på Egebo. Dette opnås både med kurser samt sidemandsoplæring.
Kurser og oplæring bliver faglige kompetencer inden for epilepsi samt færdigheder inden for den neuropædagogiske tilgang til vores borgere.
Mere information:
Du kan få mere information om stillingen og Egebo ved at ringe til Institutionsleder Bettina Andersen på tlf: 61627042 eller teamleder Julie Hauge tlf: 61206572. Læs mere på www.filadelfia.dk.
Stillings- og funktionsbeskrivelse findes som link i stillingsopslaget på hjemmesiden.
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Der vil blive indhentet en straffeattest.
Ansøgningsfrist: 21. november 2024Ansættelsessamtaler: løbende
Ansættelse: 1. januar 2025 eller efter aftale