Vi søger en ekstra kok på fuldtid til at forkæle vores gæster med mad af høj kvalitet med brug af primært lokale og økologisk...
Café okay. er en nyopstartet café, som allerede er blevet taget godt imod af Svendborgenserne, hvilket vi er glade for og stolte af.
Vi vil gerne være det foretrukne morgenmads- og frokoststed i Svendborg, hvor folk kommer, når de skal forkæles og fokusere på kvalitetstid med hinanden eller sig selv. Vi prioriterer derfor rare og hjemlige omgivelser samt gode råvarer, der er overvejende økologiske og lokale, og vi går gerne den ekstra mil for at yde ekstraordinær god service – også selvom der er travlt.
I forhold til menukortet, så planlægger vi at tilpasse det løbende alt efter sæson og udbuddet af de lokale råvarer. Du vil derfor få rig mulighed for at være kreativ og komme med dine egne inputs til nye retter i sparring med vores nuværende kok.
Vi overvejer også at lave et aftenkort til efter sommeren, så hvis du kunne tænke dig at være en del af det fra starten af, så sig endelig til.
Dine daglige opgaver vil bestå af:
- Bagning af brød og kager
- Tilberedning af mad fra bunden
- Køre service
- Løbende oprydning og opvask
- Rengøring og lukning af køkken
Udover de daglige opgaver vil du ligeledes hjælpe med:
- Indkøb og test af råvarer
- Udvikling af retter mm.
- Afvikling af selskaber og events i caféen
- Være ude til events og begivenheder
- Du er faglært kok
- Du er kreativ, positiv og trives i et team, hvor alle hjælper hinanden.
- Du kan lide en sjov, men travl hverdag med masser af energi
- Du går op i at sikre høj kvalitet i arbejdet
- Du har et roligt overblik – også når det spidser til
Vil primært finde sted i tidsrummet 8-18 i hverdage og 7-17 i weekenden. Tirsdag er der lukket, og er derfor en fast fridag.
Ansøgningsfrist:Ansættelse er snarest muligt. Ansøgninger bliver behandlet løbende, så vi lukker stillingen når den rigtige kandidat er fundet.