Fritids- og frivilligkonsulent i Center for Kultur, Idræt og Fritid
Fritids- og frivilligkonsulent i Center for Kultur, Idræt og Fritid, Glostrup Kommune
Er du god til at koordinere, elsker du at have en stor kontaktflade til mange forskellige mennesker og kan du samtidig holde styr på detaljer i mange forskelligartede administrative opgaver? Så er det dig, vi har brug for.
Stillingen
Som konsulent i CKIF bliver dit primære ansvar at understøtte og udvikle indsatser og tilbud til børn og unge samt aktive seniorer. Du vil skulle planlægge events og løse opgaver inden for det frivillige foreningsarbejde. Du får en afvekslende portefølje af opgaver, og du vil i samarbejde med de øvrige konsulenter skulle dække det samlede kultur-, idræts- og fritidsområde.Vi arbejder tæt sammen om opgaverne og aflaster hinanden, når der er behov for det.
Dine primære opgaver vil være at:
- Varetage projektstyring og administration af fritidsvejlederindsatsen og deltage aktivt i indsatsen i samarbejde med kommunens fritidsvejleder.
- Understøtte partnerskaber og indsatser med forskellige frivillige organisationer og foreninger.
- Løse administrative opgaver, sagsbehandling og opfølgning i forbindelse med bl.a. tilskud til frivilligt socialt arbejde (§18), samt andre puljer under folkeoplysningsområdet.
- Indgå i teamet omkring kommunens aktivitetscenter for selvhjulpne borgere 60+.
- Skrive politiske sager til Kultur- og Fritidsudvalget samt Folkeoplysningsudvalget.
- Deltage i udvikling og afholdelse af events og større arrangementer.
- Samarbejde med øvrige centre i kommunen, institutioner og foreninger i relevante sammenhænge.
- Systematisk, visionær og udviklingsorienteret med interesse for det brede kulturområde.
- Erfaring fra kultur-, idræts- og/eller fritidsområdet, og gerne konkret fra fritidsvejledning eller seniorområdet.
- Din konkrete uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – vi ser på dine kompetencer. Kollegerne i centret har typisk uddannelse på kandidatniveau.
- Serviceminded og med et ægte ønske om at understøtte foreningsliv og øvrige aktører i Glostrup Kommune.
- Du har en naturlig interesse for andre mennesker, er imødekommende, udadvendt og tålmodig. Du er vant til at samarbejde og tale med alle typer af mennesker og indgå i mange forskellige former for samarbejder.
- Du er fleksibel og villig til at arbejde på skæve tidspunkter (aftenen og i weekender), da mange møder og aktiviteter ligger udenfor den normale arbejdstid.
Om os
Team Kultur og Idræt er en del af Center for Kultur, Idræt og Fritid. Team Kultur tager sig af opgaver inden for kultur, idræt, folkeoplysning, frivillighed og seniorliv. Du vil referere til centerchefen. Udover kollegerne på rådhuset består centeret af Glostrup Bibliotek, Glostrup Idrætsanlæg, Glostrup Musikskole, Byhistorisk Hus samt Aktivitetscentret for borgere 60+, førtidspensionister og fleksjobbere.
Vi er en uhøjtidelig arbejdsplads med let til grin, hvor alle bidrager til den gode stemning på vores fælles kontor. Vi hjælper hinanden og ønsker os et arbejdsliv i balance.
Glostrup Kommune arbejder i disse år med særligt fokus på professionalisme i opgaveudførelsen, med tværgående arbejdsprocesser samt venlighed og imødekommenhed. Tre værdier som i vid udstrækning allerede er indarbejdet på kultur-, idræts- og fritidsområdet.Du skal derfor kunne se dig selv i dette og være indstillet på at fortsætte indsatserne både på centerets eget område og i tæt samspil med de andre fagområder i kommunen.
Løn og tiltrædelse
Lønnen forhandles efter gældende overenskomst. Der er tale om en stilling på 35 timer med tiltrædelse snarest muligt, forventeligt 1. juni 2025.Der forventes at være en intern ansøger til stillingen.
Ansættelsessamtaler afholdes den 13. maj. Hvis der vurderes behov for en anden samtalerunde, bliver dette den 20. maj.Kontakt centerchef Anna Viola Hammer på tlf. 2531 2719, e-mail anna.hammer@glostrup.dk, hvis du har spørgsmål om stillingen.
Ansøgningsfristen er 5. maj kl. 12:00.