Brænder du for pædagogik med mening – og har du hjertet med i alt, hvad du gør?
Så er du måske vores nye kollega på Degnebo!
Vi oplever stor efterspørgsel og har flere børn på vej, derfor søger vi nu engagerede og fagligt stærke pædagoger, der vil være med til at skabe trygge rammer og meningsfuld udvikling for børn med særlige behov.
Degnebo – et lille sted med stor betydning
Degnebo er et socialpædagogisk opholdssted for børn i alderen 7–12 år og en del af Organisationen Skovly. Vi har plads til maksimalt 7 børn og har i øjeblikket 4. Netop fordi vi er et lille sted, kan vi skabe tætte relationer og individuelle forløb med afsæt i det enkelte barns behov.
Vi ligger i naturskønne omgivelser lige uden for Jyderup – naturen er en integreret del af vores hverdag og bruges aktivt i det pædagogiske arbejde.
Vores målgruppe er børn med udviklingsforstyrrelser og komorbide lidelser som angst og ADHD, ofte kombineret med kognitive, sociale og følelsesmæssige udfordringer. Mange af børnene har ligeledes tilknytningsforstyrrelser og har behov for stabilitet og omsorgsfulde voksne omkring sig.
Vi arbejder med en høj normering – typisk 2 børn pr. voksen, og i perioder 1:1 – for at sikre ro, nærvær og tryghed i relationerne.
Vores faglige fundament
På Degnebo arbejder vi ud fra et helhedsorienteret perspektiv. Vores pædagogiske tilgang er både relations- og ressourcefokuseret, og vi tager afsæt i low arousal og mentaliserings baserede metoder. Vi tror på, at udvikling sker i trygge, tillidsfulde relationer, og vi tilrettelægger en hverdag, der er både struktureret og genkendelig – men med fleksibilitet og plads til at tænke nyt, når det giver mening.
Vi vægter faglighed, omsorg og et åbent sind højt. Hos os møder vi både børn og kollegaer med oprigtig nysgerrighed og respekt – fordi vi ved, at det er i fællesskab, vi skaber et udviklende og meningsfuldt miljø.
Vi forventer at du:
- er uddannet pædagog eller SSA
- har erfaring indenfor det special-/socialpædagogiske/psykiatrisk felt og gerne med erfaring indenfor arbejde med omsorgssvigtede børn
- har erfaring med relations- og mentaliserings baseret arbejde med børn/unge i målgruppen
- har lyst til at arbejde tværfagligt i tilhørende team
- Kan tage ansvar og være medskabende i fortsat opbygning og kvalificering af Degnebo.
- kan stå i et arbejdsmiljø som løbende udvikles
- er i stand at arbejde selvstændigt ud fra en fælles målsætning
- er fleksibel og har lyst til at arbejde målrettet på at skabe en fælles kultur, hvor respektfuld og nysgerrig tilgang er i højsæde
- vægter faglig udvikling
- er fortrolig og motiveret til at udføre dokumentationspraksis
- har kørekort til personbil
Vi tilbyder:
- En spændende, afvekslende hverdag sammen med vores børn/unge
- Stor indflydelse på indhold af egen arbejdsdag
- Fleksibilitet ift. ansættelsesnorm
- Udviklende samarbejde med fagligt, engagerede og hjælpsomme kollegaer
- Grundig introduktion og opfølgning
- Supervision
- Temadage med høj faglig substans
- Arbejdstider som ligger primært i eftermiddags-/aftentimer og weekender
Kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor vi i fællesskab skaber en tryg og udviklende hverdag for børnene/de unge, og hvor faglighed og kerneopgaven er i højsædet, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Løn: Løn efter kvalifikationer
Ansøgningsfrist torsdag d. 24.april 2025
Ansættelsessamtaler afholdes løbende samt efter deadline d. 25.april
Ansættelsestidspunkt: 01-06-2025 eller snarest.
Vi behandler kun skriftlige ansøgninger.
Motiveret ansøgning vedlagt CV og dokumentation for relevant uddannelse sendes via knappen "Send ansøgning" att. Afdelingsleder Heidi Moesgaard.
For yderligere info kontakt afdelingsleder Heidi@organisationen-skovly.dk / mobil 24 52 74 81
Se mere på vores hjemmeside https://organisationen-skovly.dk/degnebo-info/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.