Strategisk Indkøber
Vil du have en central rolle i optimering af indkøbsprocesser og leverandørsamarbejder gennem målrettet planlægning og styring? Lyder ansvarlig for et 2-cifret millionbeløb i indkøb som attraktivt, og vil du samtidig være en del af en spændende lokal esbjergensisk og i dag tyskejet produktionsvirksomhed med store ambitioner for fremtiden, så har du her muligheden.
Hos Concens A/S søger vi lige nu en engageret og strategisk tænkende indkøber, der kan sikre kostoptimering og rettidig tilgængelighed af varer til produktionen. Vi producerer elektriske inline-aktuatorer til forskellige segmenter bl.a. industriel automation, det maritime område, specialkøretøjer samt handicap- og fitnessområdet.Vi er repræsenteret i ca. 17 lande via et nært distributørsamarbejde. Vores leverandører er repræsenteret her i Danmark, EU og Fjernøsten. Du vil få rig mulighed for at udvikle vores strategiske indkøbsområde – herunder at gennemføre løbende leverandørevalueringer.
Vi lægger bl.a. vægt på socialt ansvar, etisk overholdelse og bæredygtighed.
Dit ansvarsområde vil indbefatte:
- Indkøb og disponering af komponenter, sekundære produkter/materialer og services.
- Udvikling og optimering af leverandørsamarbejder.
- Gennemførelse af kost- og logistikoptimeringer.
- Forhandling af kontrakter og priser med leverandører.
- Sikring af dualsourcing på kritiske materialer.
- Støtte til tekniske og operationelle kolleger i materialekøb.
- Overholdelse af supply chain-strategien.
- Oprettelse af indkøbsordrer i ERP-system og opfølgning på leverancer.
- Samarbejde med kvalitetsafdelingen omkring vareindgangskontrol og afvigelseshåndtering.
- Behovsberegning baseret på historisk ERP-data.
- Dataindsamling til rapportering af CBAM, ESRS og ESG m.m.
- Kontrol af ekstern toldbehandling.
Der er en slagfærdig kommunikationsform krydret med god humor. De fleste medarbejdere har lange ancienniteter. Vi er i en forandringsproces, hvor nye kompetencer og kutymer bliver aktuelle.
Der er et nærtstående direktørskifte på vej, da vores nuværende direktør gennem mange år har takket ’ja-tak’ til nye muligheder.
Vi efterlyser disse faglige kvalifikationer:
- Erhvervsuddannelse inden for indkøb og erfaring fra en tilsvarende stilling.
- Stærke forhandlingsfærdigheder og evnen til at opbygge forretningsrelationer.
- Analytisk tilgang og evnen til at træffe datainformerede beslutninger.
- Erfaring med ERP-systemer. C5-erfaring er en fordel, men ikke et krav. Der vil på sigt skulle skiftes ERP-system.
- Beherskelse af dansk og engelsk – på forhandlingsniveau. Tysk er en fordel, men ikke et krav.
- Tegningsforståelse. Teknisk indsigt ikke påkrævet.
- Erfaring med CBAM-rapportering, ESRS, ESG-regnskab/rapportering er en fordel.
Vi søger en struktureret og proaktiv person med disse personlige kvalifikationer:
- Samarbejdsvillig og ansvarsbevidst.
- Engageret og udadvendt.
- Kvalitetsbevidst og systematisk.
- Resultatorienteret og nysgerrig.
- Kontaktskabende og åben.
På sigt – i takt med virksomhedens udvikling - vil der være mulighed for at blive ansvarlig for indkøbsområdet.
Lyder dette som en attraktiv stilling for dig? Så søg i dag og bliv en del af Concens A/S.
Vi holder løbende samtaler, til den rette kandidat er fundet. Deadline for modtagelse af ansøgning er den 14. marts 2025. Herefter bliver stillingsopslaget nedtaget.
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller selve ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakt HR Coordinator, Marianne Randrup på tlf. 2158 5612 eller Head of Operations Henrik Vedel på tlf. 2279 5494
Connect på Concens A/S: Oversigt | LinkedIn
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.