Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk sengeafsnit, Regionshospitalet Horsens
Brænder du for at arbejde med i et ortopædkirurgisk sengeafsnit med engagerede og dygtige kolleger, så har du chancen nu!
Vi søger en sygeplejerske til fast stilling fra den 1.12 2024, eller efter aftale.
Vi tilbyder 37 timer/uge.
Weekendvagt hver 3. weekend og evt. ½ weekend hver 6. weekend.
Arbejdstiden er fortrinsvis en blanding af dag og nattevagt, eller dag og aftenvagt.
Ortopædkirurgien varetager pleje og behandling af patienter med akutte og elektive patientforløb. Det ortopædkirurgiske speciale dækker håndkirurgi, skulder/albuekirurgi, fod/ankelkirurgi, hofte- og knæ og amputationer.
Vi har en omskiftelig hverdag med mange spændende patientforløb.
Sengeafsnittet er normeret til 28 sengepladser og er beliggende på 4. etage i nye lokaler med en fantastisk udsigt.
Vi er ca. 45 medarbejdere. To specialeansvarlige sygeplejersker, tre kliniske koordinatorer og en oversygeplejerske.
Vi har et tæt samarbejde med klinisk diætist, fysio- og ergoterapeuter, lægesekretærer og serviceassistenter samt læger.
Vi kan tilbyde:
- En dynamisk plejeform tilpasset efter dagens behov. Det kan være teams eller makkerpar. Både i teams og i makkerparret hjælpes man ad og deles om den praktiske og administrative patientpleje
- Velstruktureret kompetenceudviklende undervisningsprogram
- Ugentlige refleksionsseancer for at styrke klinisk beslutningstagen og faglig udvikling.
- Vi vægter, at arbejdsliv og privatliv harmonerer.
- Vi planlægger ud fra ønskeplan
- Vi vægter et godt psykisk som fysisk arbejdsmiljø
- Vi sætter pris på ordentlighed og tillid som en grundværdi
- Vi vægter humor og socialt samvær
- Oplæring ud fra faglige kvalifikationer og kompetencer
- Individuelt tilpasset introduktionsprogram og introduktionsforløb sammen med vores introduktionsansvarlige sygeplejerske.
Vi ønsker en ny kollega som:
- Har gode kommunikative kompetencer
- Har et fagligt engagement, er handlekraftig og har overblik.
- Vil bidrage til den gode stemning i afdelingen.
- Er interesseret i udvikling af dine kompetencer.
- Har samarbejdsevner som kan indgå i tværfaglige samarbejdsrelationer.
- Kan anvende elektronisk patientjournal eller har flair for IT.
Regionshospitalet Horsens:
Regionshospitalet Horsens er et af de mindre hospitaler i Regions Midtjylland, og det, synes vi selv, er en af vores største styrker. For her kender vi hinanden og kommer hinanden ved. Med vores hospitals størrelse har vi en nærhed og et fællesskab, som giver super god mening og et fundament til at du kan udvikle dig hos os eller vi kan lære nyt af dig.
Vi er ca. 2000 kolleger på Regionshospitalet Horsens. På tværs af afdelinger og specialer møder vi hinanden som mennesker samtidig med, at vi har hver vores profil. Det gælder også, når vi byder nye kolleger velkommen. Vores introduktion bygger på en nysgerrighed om det enkelte menneske, hvad du kommer med, hvad der optager dig og driver dig.På den måde kan vi hjælpe med at bringe netop dine styrker i spil ved Regionshospitalet Horsens, så du kan udvikle dig fagligt og personligt. Vi har et "onboarding koncept", hvor du får både en faglig og social mentor, så du kan komme ind i arbejdsopgaverne og blive en del af fælleskabet.
Vi har en rigtig god strategi på Regionshospitalet Horsens, hvor vi har fokus på "Mere menneske", Større sammenhæng", "Mere faglighed" og "Stærkere relationer".
Vi ønsker at være et attraktivt behandlingssted for patienter og deres pårørende, samt at være en attraktiv arbejdsplads for medarbejdere. Vi ønsker at modernisere – og udvikler løbende vores høje faglighed og bringer denne i spil i forhold til de mest almene sygdomme, som de fleste af os mennesker oplever at få.
Har dette fanget din opmærksomhed hører vi gerne fra dig.
Du meget velkommen til at kontakte os og få en rundvisning i afdelingen.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Jane Holm, telefon: 7842 7245Se i øvrigt afdelings hjemmeside på: www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/ortopaedkirurgi/
AnsøgningsfristAnsøgningen sendes elektronisk via nedenstående link senest den 15.12.2024.
AnsættelsessamtalerSamtaler afholdes løbende.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.