Passioneret pædagogmedhjælper med en grøn profil til Børnehuset Skamby
Børnehuset Skamby søger fra 1. januar 2025 en pædagogmedhjælper på 25 timer ugentligt.
Børnehuset Skamby er beliggende i distrikt Glavendrup med pt. 28 børnehavebørn. Huset er i en spændende udvikling, og gennem år 2025 vil der komme flere børn til huset, hvilket gør, at der nu søges efter flere hænder.
Børnehuset Skamby er en naturbørnehave, som består af et lyst og lækkert hus samt et stort og indbydende udendørsareal med egen skov, bålhytte, urtehave samt frugthave med alle naturens bær og frugter.
Mange dage er børnene ude fra morgenstunden og bruger de fleste af deres timer udendørs, og derfor er der stor fokus på udendørsaktiviteter, hvilket hjælpes godt på vej af vores engagerede personalegruppe, hvoriblandt der er en medarbejder med naturvejlederuddannelsen.
Medarbejderne er i et fællesskab ved at implementerer nye processer og arbejder med at skabe nye spændende læringsmiljøer i naturen med fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn.
Så hvis du drømmer om en hverdag ude i naturen i samvær med livsbekræftende børn, og kunne tænke dig at være en del af en ny proces, er det måske lige dig, vi mangler.
Vi søger en pædagogmedhjælper med følgende kompetencer:
- Holder af naturen, friluftsliv og det at arbejde ude
- Kan godt lide buschcraft, håndværk og kreativitet samt at lave bål mad og rode i urtehaven
- Finder eventyr og fantasi spændende
- Har lyst til at arbejde i et lille børnehus, hvor der arbejdes på tværs af børnefællesskaber
- Møder børn i børnehøjde med hjertelighed og varme
- Er fleksibel og tjenstvillig og har gode samarbejdsevner
- Kan bidrage med humor og godt humør.
Vi tilbyder dig:
- en mulighed for at blive en del af et børnehus, hvor barnets trivsel, læring og udvikling samt natur/ude liv er bærende elementer
- et job, hvor du får medansvar for at tilbyde børn en god og indholdsrig hverdag
- en institution, hvor vi har højt fokus på nærvær og anerkendelse
- et positivt og åbent forældresamarbejde
- mulighed for at lege det meste af dagen og sætte retning for sjove aktiviteter.
Vi arbejder ud fra Nordfyns Kommunes fælles børnesyn, og du skal kunne se dig selv i dette.
"Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Britta Kristensen på tlf. 20 26 98 08.
Ansøgningsfrist: senest torsdag den 21. november 2024.
Samtaler forventes, at foregå uge 48 – 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved: En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ec6f1316)